Datatilsynet har nogle attraktive og spændende studenterstillinger ledige til efteråret.
Vi kan tilbyde dig et studierelevant job inden for et højaktuelt område i et stærkt fagligt miljø, hvor kvaliteten af arbejdet vægtes højt.
Som student i Datatilsynet vil du blive klog på databeskyttelsesretten og erhverve dig nogle værdifulde værktøjer til at løse juridiske problemstillinger som færdiguddannet jurist.
Stillingen vil samtidig give dig et godt indblik i, hvordan det er at arbejde som fuldmægtig.