Den 15. juni 2021 afsagde EU-Domstolen dom i en sag, hvor det belgiske datatilsyn i 2015 havde indbragt en sag for en belgisk domstol mod Facebook vedrørende indsamling af personoplysninger om belgiske borgere.
Sagen gav bl.a. anledning til at vurdere rækkevidden af artikel 58, stk. 5 i databeskyttelsesforordningen, som fastsætter, at enhver medlemsstats tilsynsmyndighed har beføjelse til at indbringe en sag for de nationale domstole.
Navnlig var der behov for at få afklaret, hvordan bestemmelsen harmonerer med den såkaldte ”one-stop-shop”-mekanisme, som går ud på, at det som udgangspunkt er tilsynsmyndigheden i det land, hvor den dataansvarlige har sin hovedetablering (den ledende tilsynsmyndighed), som kan tage stilling til, om den dataansvarlige har overtrådt databeskyttelsesreglerne.
I sin dom bekræftede EU-Domstolen bl.a., at det er muligt for en tilsynsmyndighed, der ikke er ledende tilsynsmyndighed, i visse situationer at indbringe en sag mod en virksomhed, der har sin hovedetablering i en anden medlemsstat, for de nationale domstole i overensstemmelse med artikel 58, stk. 5. Dette skal dog ske med respekt for one-stop-shop-mekanismen og kan derfor kun komme på tale i særlige situationer, f.eks. hvor den ledende tilsynsmyndighed har tilkendegivet, at man ikke vil behandle sagen.
Vil du vide mere?
Det belgiske datatilsyn har lavet en mere uddybende redegørelse for sagen, som kan læses her (på engelsk): .
Selve dommen kan læses her.