OPDATERING: Alle pladser er optaget

Alle deltager-pladser på webinaret er nu optaget, og det er derfor ikke længere muligt at tilmelde sig.

Vi planlægger at afholde endnu et arrangement om cloudservices i den nærmeste fremtid.

Begivenhed

Webinar: Vejledning om brug af cloudservices

Dato: 25-04-2022

I kølvandet på Datatilsynets vejledning om brugen af cloudservices inviterer tilsynet til et webinar onsdag d. 4. maj kl. 14:00-15:00, hvor Allan Frank og Makar Juhl Holst fortæller om vejledningen og svarer på spørgsmål.

Cloud er en af de teknologier, som de seneste år har givet anledning til mange spørgsmål.

Datatilsynet har derfor udgivet en vejledning om brugen af cloudservices og bl.a. taget initiativ til at nedsætte en ekspertgruppe, som skal se på mulige tiltag og foranstaltninger, der kan sikre en ansvarlig og lovlig brug af cloudservices. Læs mere om ekspertgruppen i faktaboksen her på siden. 

Nu inviterer tilsynet også til et webinar, hvor it-sikkerhedsspecialist og cand.jur. Allan Frank og souschef og cand.jur. Makar Juhl Holst vil fortælle om vejledningens indhold og svare på spørgsmål fra deltagerne.

Tidspunkt og tilmelding

Webinaret er gratis og bliver afholdt onsdag den 4. maj kl. 14:00-15:00.

Du tilmelder dig webinaret ved at sende en e-mail til tilmeld@datatilsynet.dk og angive den e-mailadresse, du ønsker at modtage invitationen på.

Vi sender en e-mail med link til webinaret ud samme dag, som webinaret afholdes – altså d. 4.maj.

Når du deltager i mødet, vil dit brugernavn (det navn du angiver, når du logger ind i mødet) fremgå af en deltagerliste inde i mødet. Ligeledes vil dit brugernavn fremgå, hvis du benytter dig af chat-funktionen i løbet af webinaret. 

Webinaret bliver optaget med det formål at kunne anvende det i vores vejledningspraksis. Det er hverken muligt for deltagere at have mikrofon eller kamera tændt, så det er udelukkende video af værterne og præsentationen, der vil fremgå af optagelsen. De spørgsmål, deltagerne ønsker at stille, kan således stilles via chatfunktionen. 

Du kan læse Datatilsynets privatlivspolitik her.

 

Ekspertgruppe om cloud

Datatilsynet har taget initiativ til at nedsætte en ekspertarbejdsgruppe om cloudservices. Gruppen skal blandt andet se på udfordringerne ved de nuværende cloudservices i lyset af den seneste retlige udvikling – og på mulige tiltag og foranstaltninger, der kan sikre en ansvarlig og lovlig brug af cloudservices.

Ekspertgruppens arbejde skal udmønte sig i konkrete anbefalinger og praktisk vejledning, der kan sikre anvendelse af cloudservices inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.

Du kan læse mere om gruppen på denne side. Siden om ekspertgruppen findes også i en engelsk udgave: Expert working group on the use of cloud.