Stillingsopslag

Datatilsynet søger nyuddannede og erfarne jurister

Dato: 08-02-2022

Har du interesse for databeskyttelse? Vil du være med til at sikre en ansvarlig anvendelse af borgernes data i et digitaliseret samfund. Og kan du balancere rådgivnings- og vejledningsopgaver med konkrete tilsyns- og klagesager? Så er du måske en af vores nye kollegaer.

Lige nu søger vi både nyuddannede og erfarne jurister. De ledige stillinger findes i vores juridiske enheder, som varetager en bred vifte af opgaver med bl.a. behandling af klagesager, vejledning og tilsyn med overholdelse af databeskyttelsesreglerne, udtalelser over lovforslag og bekendtgørelser samt internationalt arbejde.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at:

  • rådgive og vejlede borgere, virksomheder og offentlige myndigheder om persondataret,
  • planlægge og udføre tilsyn hos offentlige myndigheder og private virksomheder,
  • behandle tilsyns- og klagesager, herunder sikre høj faglig kvalitet og effektivitet i sagsbehandlingen, og
  • udarbejde udtalelser vedrørende lovforslag, bekendtgørelser mv. på en række områder.

Søg stillingen

Ansøgningsfristen er 8. marts 2022, og vi afholder samtaler løbende.

Søg stillingen her

Hvorfor søge?

I den korte video herunder fortæller to af Datatilsynets jurister om, hvordan det er at arbejde i Datatilsynet.