I dag er det den internationale databeskyttelsesdag. For at markere dagen lancerer Datatilsynet en ny kampagne rettet mod børn og unge på mellemtrinnet (4.-6. klasse). Vi har valgt at sætte fokus på børns behandling af personoplysninger og anvendelse af digitale medier. Formålet er at kaste lys over de helt almindelige udfordringer, der kan opstå ved børns behandling af personoplysninger.
Med det nye digitale spil – Datadysten – ønsker vi samlet set at gøre opmærksom på, at børn og unge også har rettigheder, når det gælder deres personoplysninger.
Kampagnen indeholder en undervisningspakke, som kan bruges i fag som Dansk og Teknologiforståelse. Pakken kan også bruges i en temauge, hvor der sættes fokus på et specifikt emne.
Note: Spillet er ikke udviklet til en telefon i første omgang. Datatilsynet har fokuseret på at udvikle et digitalt læringsspil, der kan indgå som en del af en større undervisningspakke/klassesæt til mellemtrinnet. Vi har været ude at besøge folkeskoler og teste vores materiale, og her er spillet blevet målrettet til de computere, som børnene anvender i undervisningen.
Vil du vide mere?
Du kan finde undervisningspakken her.
Spil Datadysten her.
Læs om den internationale databeskyttelsesdag her.