Få et GDPR-overblik med Privacykompasset

Dato: 10-03-2022

Privacykompasset, som relanceres i dag, giver dig en status på din virksomheds arbejde med databeskyttelse - og konkret feedback på, hvor man med fordel kan sætte ind.

Langt de fleste virksomheder og myndigheder behandler personoplysninger i et eller andet omfang - eksempelvis om kunder, ansatte og borgere. Og når man behandler personoplysninger, følger der et ansvar med.

Privacykompasset, som er blevet til i et samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen og Datatilsynet, er blevet relanceret i dag, og her kan du få en status på arbejdet med disse forpligtelser i din virksomhed. Gennem en række spørgsmål får du konkret feedback på, hvor I med fordel kan sætte ind.

Gå til Privacykompasset her

Du kan også læse mere om de forpligtelser, der følger med, når du behandler personoplysninger.