I sagen om SmartResponse fastslog Datatilsynet bl.a., at en opbevaringsperiode på 5 år for at kunne dokumentere gyldigheden af et indhentet samtykke, som er fastsat efter forældelsesfristen i databeskyttelsesloven, ikke stemmer overens med princippet om opbevaringsbegrænsning i databeskyttelsesforordningen.
I forlængelse af sagen har Datatilsynet udarbejdet en tekst, som præciserer rammerne for opbevaring af personoplysninger alene med henblik på at kunne dokumentere, at man som dataansvarlig overholder databeskyttelsesreglerne om samtykke.
Den vejledende tekst er især målrettet eksperter og rådgivere på databeskyttelsesområdet.
Læs vejledningsteksten her.