Datatilsynet deltager i AI Board Subgroups

Dato: 09-12-2024

Som en del af udarbejdelsen af retningslinjer for AI-teknologi i EU deltager Datatilsynet i en række arbejdsgrupper, der har til formål at beskytte borgernes rettigheder og privatliv.

Kunstig intelligens (AI) kan skabe store muligheder, men det er vigtigt at fastsætte klare rammer for at beskytte borgernes rettigheder og privatliv. Derfor bidrager Datatilsynet aktivt til det vigtige europæiske arbejde med at sikre en ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens.

Datatilsynet deltager i en række også kendt som arbejdsgrupper, under Det Europæiske Udvalg for Kunstig Intelligens (AI-udvalget). Arbejdsgrupperne har til opgave at drøfte udfordringer og udarbejde retningslinjer for brug af AI-systemer.

Her er en oversigt over de arbejdsgrupper, som Datatilsynet deltager i:

  • AI Sandboxes: En arbejdsgruppe, der bistår AI-udvalget med spørgsmål relateret til AI regulatoriske sandkasser.
  • Prohibitions: Udarbejder retningslinjer for AI-systemer, der vurderes som uforenelige i henhold til AI-forordningen.
  • AI Act interplay with other Union legislation: Sikrer, at AI-lovgivningen stemmer overnes med anden EU-lovgivning og skaber en sammenhængende juridisk ramme.
  • Law enforcement and Security: Specialiserer sig i anvendelsen af AI-teknologi inden for retshåndhævelse og sikkerhed.
  • Market surveillance authorities (ADCO): Sammensætning af repræsentanter fra forskellige EU-landes tilsynsmyndigheder med det formål at udarbejde effektiv, omfattende og konsekvent markedsovervågning.

Ud over det direkte arbejde i overstående grupper følger Datatilsynet også arbejdet i:

  • Standards: En gruppe, der arbejder med udvikling og vedtagelse af standarder for AI-Teknologi i EU for at sikre ensartede og ansvarlige rammer på tværs af medlemslandene. Datatilsynet fokuserer særligt på områder, der overlapper med GDPR.
  • Steering Group on AI: En gruppe, der styrer overordnede AI-relaterede initiativer i EU og fastlægger strategiske prioriteringer.

Vil du vide mere?

Læs mere om EU's AI Board.