5. september udsendte Justitsministeriet en pressemeddelelse om, at regeringen er blevet enige med flere partier om at give politiet øget mulighed for at benytte ansigtsgenkendelsesteknologi i efterforskningen - i første omgang ved sager om personfarlig kriminalitet som drab, grov vold og voldtægt. Ifølge en artikel fra slutningen af august har politiet allerede forberedt et projekt om netop dette med henblik på hurtigt at kunne tage det i brug efter en politisk beslutning.
På den baggrund har Datatilsynet sendt Rigspolitiet en række spørgsmål om den påtænkte brug af ansigtsgenkendelse. Spørgsmålene går blandt andet på Rigspolitiets overvejelser om udarbejdelse af konsekvensanalyse og forudgående høring af Datatilsynet.
"Datatilsynet er sat i verden for at sikre, at borgernes oplysninger bliver anvendt forsvarligt, og brug af ansigtsgenkendelse kan være et meget indgribende redskab. Nu er det politisk besluttet, at politiet skal have flere muligheder for at gøre brug af dette redskab, og så er det naturligt for os at forholde os til, om rammerne for brugen lever op til de gældende regler og krav," siger Anders Aagaard, kontorchef i Datatilsynet.
Vil du vide mere?
Læs spørgsmålene, som Datatilsynet har sendt Rigspolitiet.
Læs mere om de særlige regler, der gælder for retshåndhævende myndigheder (herunder politiet), når de behandler personoplysninger.
Læs mere om konsekvensanalyse.
Pressehenvendelser kan rettes til kommunikationskonsulent Anders Due på ad@datatilsynet.dk eller tlf. 29 49 32 83.