Ny afgørelse

Skatteforvaltningen får igen alvorlig kritik

Dato: 21-08-2026

Datatilsynet har udtalt alvorlig kritik af Skatteforvaltningens håndtering af anmodninger om indsigt i 2025. Tilsynet har tidligere udtalt alvorlig kritik af forvaltningens håndtering af sådanne anmodninger for perioden 2019-2024.

Datatilsynet indledte (på baggrund af en klage) en sag af egen drift i november 2024, som primært angik Skatteforvaltningens generelle sagsbehandlingstid af anmodninger om indsigt.

Efter sagen havde været behandlet i Datarådet, udtalte Datatilsynet første gang alvorlig kritik i en afgørelse, som tilsynet traf den 30. september 2025 i forhold til Skatteforvaltningens behandling af indsigtsanmodninger i perioden 2019-2024.

For at følge udviklingen i sagsbehandlingstiden, anmodede Datatilsynet samtidig Skatteforvaltningen om primo 2026 at fremsende en redegørelse for forvaltningens behandling af anmodninger om indsigt i perioden 2025.

Redegørelsen viste bl.a., at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2025 var ca. 59 dage.

Skatteforvaltningens forklaring

Skatteforvaltningen har oplyst, at sagsbehandlingstiden (igen) har været påvirket af flere forskellige faktorer, herunder bl.a. omfattende sager med et stort antal dokumenter, komplekse sager, der kræver tværgående afklaringer og godkendelser, samt anmodninger, der vedrører logdata. Derudover har Skatteforvaltningen oplyst, at sagsbehandlingstiden generelt har været påvirket af, at medarbejdere i forvaltningen har haft travlt med at behandle tidligere modtagne indsigtsanmodninger.

Skatteforvaltningen har i modsætning til perioden 2019-2024 ikke oplyst, at forvaltningen behandler indsigtsanmodninger efter et princip om, at de skal behandles i den rækkefølge, de modtages, uanset den konkrete anmodnings kompleksitet mv.

Datatilsynets vurdering

Efter sagen har været behandlet i Datarådet, finder Datatilsynet igen grundlag for at udtale alvorlig kritik af, at Skatteforvaltningen i perioden 2025 ikke har behandlet en betydelig mængde anmodninger om indsigt i overensstemmelse med fristerne i databeskyttelsesforordningen.

Datatilsynet har herved – som det også var tilfældet i tilsynets afgørelse af 30. september 2025 – lagt vægt på at den dataansvarliges prioritering af – eller mangel på – ressourcer, personale, foranstaltninger og lignende som det klare udgangspunkt ikke er omstændigheder, der efter de databeskyttelsesretlige regler kan begrunde sagsbehandlingstider af indsigtsanmodninger af en sådan længde, som det igen har været tilfældet hos en offentlig myndighed som Skatteforvaltningen i perioden 2025.

Datatilsynet har i forlængelse heraf lagt vægt på, at en dataansvarlig altid er forpligtet til at allokere tilstrækkelige ressourcer til at behandle konkrete rettighedsanmodninger fra registrerede inden for de tidsfrister, der er fastsat i databeskyttelsesforordningen, uanset om den dataansvarlige i forvejen behandler andre indsigtsanmodninger.

Datatilsynet anerkender imidlertid – og har ved valget af sanktion lagt vægt på – at Skatteforvaltningen har arbejdet med og har haft fokus på behandlingen af indsigtsanmodninger, og at forvaltningen har nedbragt den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra ca. 100 dage i perioden 2019-2024 til ca. 59 dage i 2025.

Redegørelse i 2027

I afgørelsen anmoder Datatilsynet om, at Skatteforvaltningen i januar 2027 skal fremsende en redegørelse til tilsynet for forvaltningens sagsbehandlingstider i 2026, så tilsynet fortsat kan påse, at sagsbehandlingstiderne nedbringes yderligere.

Vil du vide mere?

Læs hele afgørelsen her

Retten til indsigt

Muligheden for at få indsigt i, hvilke personoplysninger en dataansvarlig behandler om en, er en helt central rettighed i databeskyttelsesforordningen. Retten sikrer gennemsigtighed i behandlingen af personoplysninger og er ofte en forudsætning for, at borgerne kan gøre brug af deres øvrige rettigheder.

Borgere har som udgangspunkt ret til at se de personoplysninger, som en dataansvarlig behandler om dem. De har også ret til at få en række oplysninger om bl.a., hvor oplysningerne stammer fra, hvordan og til hvilket formål, de behandles, hvem de deles med, og hvor længe de opbevares.

Retten til indsigt skal dermed sikre gennemsigtighed i, hvilke personoplysninger der behandles om den enkelte, og på hvilket grundlag behandlingen er lovlig.

Derudover giver retten til indsigt borgeren mulighed for at kontrollere, om oplysningerne er korrekte, og om der er grund til at gøre brug af andre rettigheder, f.eks. retten til berigtigelse eller sletning. Det kan bl.a. være relevant for at sikre, at forkerte eller mangelfulde oplysninger ikke lægges til grund for myndigheders afgørelser.