Dyk ned i disse to vejledninger

Dato: 14-02-2024

Når Datatilsynet modtager anmeldelser af brud på persondatasikkerheden, registrerer vi en række data om bruddet. Én af de ting, som vi registrerer, er en angivelse af, hvad der – på tidspunktet for den dataansvarliges anmeldelse – var årsagen til bruddet.

Datatilsynet har bemærket, at utilstrækkelig adgangskontrol og ransomware er de umiddelbare årsager til flere og flere af de brud på persondatasikkerheden, som vi modtager anmeldelser om.

I den forbindelse er der to vejledninger, du som dataansvarlig med fordel kan dykke ned i, hvis du vil mindske risikoen for, at der sker brud på persondatasikkerheden på grund af utilstrækkelig adgangskontrol eller ransomware:

Datatilsynet sidder i øvrigt altid klar til at svare på spørgsmål om behandlingssikkerhed på tlf. 33 19 32 00, hvor du også kan få vejledning, hvis uheldet har været ude, og der er sket et brud på persondatasikkerheden. Du kan læse mere om vores åbningstider og om, hvad du kan forvente af den telefoniske vejledning.