Medier, registre og arkiver

Medier og udgivelser

Visse behandlinger af personoplysninger hos massemedier er omfattet af lov om massemediers informationsdatabaser. De databeskyttelsesretlige regler finder ikke anvendelse på disse behandlinger.

Lov om massemediers informationsdatabaser gælder for informationsdatabaser, der enten i sig selv er massemedier, eller som drives i tilknytning til en eller flere virksomheder, der udgiver massemedier.

En informationsdatabase er et informationssystem, der anvendes i forbindelse med formidling af nyheder og andre informationer, som naturligt indgår i et massemedies formidlingsvirksomhed. Massemedier er f.eks. dagblade, tidsskrifter, radio- og tv-programmer og internetmedier.

I lov om massemediers informationsdatabaser skelnes mellem redaktionelle informationsdatabaser og offentligt tilgængelige informationsdatabaser.

En redaktionel informationsdatabase er en database eller klart afskilte dele heraf, der alene drives som led i journalistisk eller redaktionelt arbejde med henblik på offentliggørelse i et massemedie. For at blive omfattet af lov om massemediers informationsdatabaser skal informationsdatabasen være anmeldt til Datatilsynet.

En offentligt tilgængelig informationsdatabase er en database, som er tilgængelig for enhver på almindelige forretningsvilkår. Det kan eksempelvis være et dagblads hjemmeside. For at blive omfattet af lov om massemediers informationsdatabaser skal informationsdatabasen være anmeldt til Pressenævnet og Datatilsynet med angivelse af, hvem der er ansvarlig for informationsdatabasen.

Digitale medier mv. kan både være omfattet af reglerne i lov om massemediers informationsdatabaser og medieansvarsloven. For at være omfattet af medieansvarslovens regler skal mediet have indgivet separat anmeldelse til Pressenævnet. Læs mere herom på Pressenævnets hjemmeside - du finder et link nedenfor under "Læs mere".

Anmeldelse til Datatilsynet

Under Blanketter finder du de blanketter, du skal bruge for at anmelde enten en redaktionel eller en offentligt tilgængelig informationsdatabase.

Du finder en liste over de redaktionelle informationsdatabaser, som er anmeldt til Datatilsynet, under "Læs mere" nedenfor. De offentligt tilgængelige informationsdatabaser kan du finde under pressenævnets hjemmeside her.

Øvrig behandling i journalistisk øjemed

Efter databeskyttelseslovens § 3, stk. 8, finder loven og databeskyttelsesforordningens kapitel II-VII og kapitel IX ikke anvendelse ved behandling af oplysninger, som i øvrigt udelukkende finder sted i journalistisk øjemed. Bestemmelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 28 og 32 (om hhv. brug af databehandlere og behandlingssikkerhed) gælder imidlertid fortsat.

Bestemmelsen tager sigte på den automatiske behandling af personoplysninger, som udelukkende foretages som led i journalistisk virksomhed i forbindelse med udarbejdelse af artikler mv. under anvendelse af almindelige tekstbehandlingssystemer.

Det bemærkes, at databaser mv. alene kan undtages for lovens og databeskyttelsesforordningens område i det omfang, det følger af undtagelsesbestemmelserne i databeskyttelseslovens § 3, stk. 4-7. Undtagelsesbestemmelsen i stk. 8 om behandling af oplysninger i journalistisk øjemed kan derfor ikke finde anvendelse på databaser mv., som ikke er behørigt anmeldt i henhold til lov om massemediers informationsdatabaser.

Når en informationsdatabase er anmeldt i henhold til lov om massemediers informationsdatabaser, er den behandling af personoplysninger, der sker i databasen, ikke omfattet af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Reglerne i lov om massemediers informationsdatabaser skal imidlertid iagttages.  

En redaktionel informationsdatabase må således ikke være tilgængelig for andre end massemediets journalister og redaktionsmedarbejdere, og den må ikke benyttes til andet end journalistisk eller redaktionelt arbejde. Massemediet skal endvidere træffe de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod, at uvedkommende får adgang til den redaktionelle informationsdatabase, og mod, at informationsdatabasen benyttes til uvedkommende formål.

En offentligt tilgængelig informationsdatabase må ikke indeholde oplysninger, der ikke lovligt kan offentliggøres i et massemedie, eller oplysninger hvis offentliggørelse vil være i strid med god presseskik. Herudover er der i lov om massemediers informationsdatabaser fastsat nærmere regler for sletning af registrerede oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende.

Man har som udgangspunkt mulighed for at få oplyst, hvilke oplysninger om én selv der er optaget i en offentligt tilgængelig informationsdatabase. I visse tilfælde kan man endvidere anmode om at få oplysningerne slettet, rettet eller ajourført.

Herudover skal den ansvarlige for en offentligt tilgængelig informationsdatabase træffe de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod, at informationer i databasen ændres af uvedkommende.

Klage

Klager over forhold vedrørende en offentlig tilgængelig informationsdatabase kan ske til Pressenævnet. Det er alene nærmere angivne forhold vedrørende sletning af oplysninger eller optagelse af et genmæle, der kan påklages til Pressenævnet, og der gælder en klagefrist på 12 uger for sådanne sager.

Der henvises i øvrigt til Pressenævnets hjemmeside - se linket nedenfor under "Læs mere".

Kreditoplysninger

Kreditoplysningsområdet er ikke nærmere reguleret i databeskyttelsesforordningen. Det er derfor forordningens almindelige regler, der finder anvendelse på behandling af oplysninger inden for dette område - ligesom vi i Danmark har benyttet os af det såkaldte nationale råderum til i visse tilfælde at fastsætte regler på området i databeskyttelsesloven.

Et kreditoplysningsbureau er en virksomhed, der behandler oplysninger til brug for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed. Det er fx oplysninger om ubetalte regninger, der indsamles med henblik på videregivelse, og oplysninger om virksomheder m.v. med henblik på en ”rating” af virksomheden.

Et kreditoplysningsbureau skal ifølge databeskyttelsesloven have tilladelse fra Datatilsynet, før bureauet må begynde sin virksomhed.

Kreditoplysningsbureauernes virksomhed bygger normalt på et abonnementssystem, der forudsætter en gensidig udveksling af oplysninger mellem kreditorer (abonnenterne) og bureauet. Abonnenterne får adgang til bureauets registreringssystem mod indgåelse af en abonnementsaftale. En sådan aftale indeholder endvidere i almindelighed en række vilkår for levering og anvendelse af oplysningerne.

Herudover registrerer bureauerne typisk af egen drift oplysninger indhentet fra Statstidende.

Hvad må kreditoplysningsbureauer behandle af oplysninger?

Kun oplysninger, der har betydning for vurderingen af en persons betalingsevne, må behandles. Det er fx oplysninger om ubetalte regninger, lån m.v.

Kreditoplysningsbureauer må også registrere og videregive gældsoplysninger, der modtages fra offentlige myndigheder. 

Hvad må kreditoplysninger ikke behandle af oplysninger?

Et kreditoplysningsbureau må ikke behandle følsomme oplysninger om en person, som for eksempel helbredsoplysninger.

Gældsoplysninger, som skyldneren ikke er enig i, og hvor kravet ikke er fastslået af en domstol, må kreditoplysningsbureauer som altovervejende hovedregel ikke registrere.

Videregivelse af oplysninger fra et kreditoplysningsbureau

Et kreditoplysningsbureau kan videregive kreditoplysninger under nærmere omstændigheder afhængig af, hvilke typer af oplysninger der er tale om.

Kreditoplysningsbureauet skal sende en meddelelse til dig inden for en rimelig frist, og senest inden for en måned, efter du er blevet registreret som dårlig betaler.

Hvis du beder om det, skal kreditoplysningsbureauet fortælle dig, hvilke oplysninger der er registreret, og hvilke oplysninger, som kreditoplysningsbureauet har videregivet om dig. Bureauet har 4 uger til at svare dig.

Hvis kreditoplysningsbureauet har registreret forkerte oplysninger om dig, har du krav på at få dem rettet eller slettet. Hvis de forkerte oplysninger er blevet videregivet, skal kreditoplysningsbureauet sende en skriftlig rettelse (dementi) til dem, som har modtaget de forkerte oplysninger.
 
Hvis du har meddelt kreditor, at du ikke er enig i, at du skylder penge, må kreditor ikke indberette dig til et registrer over dårlige betalere (kreditoplysningsbureau), før sagen er afgjort af en domstol. Hvis kreditor er en offentlig myndighed, fx SKAT, så gælder dette dog ikke.

Hvis kreditor alligevel har indberettet dig, så kan du kræve at blive slettet. Du skal kontakte kreditoplysningsbureauet om dette.

Sletning

Når du har betalt din gæld, inkl. renter og gebyrer, så bliver du som udgangspunkt slettet som dårlig betaler. Gæld, der ikke betales, kan være registreret i op til 5 år.

På nogle områder gælder dog særlige frister, som er kortere end 5 år. Kreditoplysningsbureauer skal overholde slettefristerne, men kan selvfølgelig slette før fristen er gået. 

Tjek af dårlige betalere

En virksomhed må kun tjekke, om du er registreret som dårlig betaler, hvis det er nødvendigt for virksomheden at kende din kreditværdighed.

  • Aktieselskabet af 18. maj 2018 A/S
  • Atradius filial af Atradius Crédito y Caución S.A. de Seguros y Reaseguros
  • Dun og Bradstreet Denmark A/S 
  • Bisnode D&B Danmark A/S
  • Collectia A/S
  • Creditro A/S
  • Creditsafe Denmark ApS
  • Experian A/S
  • Kreditregisteret A/S
  • Risika A/S
  • Svea Inkasso A/S
  • Coface Norden Services A/S
  • Visma Rating ApS
  • GOLoan A/S

Behandling af oplysninger fra offentligt tilgængelige registre

Lovgiver har i visse tilfældet vurderet, at hensynet til, at offentligheden kan få kendskab til oplysninger, overstiger hensynet til den enkelte registrerede.

Det drejer sig bl.a. om oplysninger i det Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), Motorregistreret og Bilbogen.

Formålet med offentliggørelse af disse oplysninger er bl.a. for at kunne formidle tinglysningsoplysninger til offentligheden, og sikre gennemsigtighed i Dansk Erhvervsliv.  

I Bilbogen fremgår f.eks. restgæld og pant i køretøjer, og i CVR-registret fremgår f.eks. virksomhedsadresse og adresse for fuldt ansvarlige deltagere. Selvom ens privatadresse ikke vil blive offentliggjort i CVR-registret, hvis man har beskyttet adresse, skal man være opmærksom på, at det ikke er muligt at beskytte en virksomhedsadresse, som skal offentliggøres uden tidsbegrænsning. Dette krav gælder, uanset om virksomhedsadressen er sammenfaldende med en beskyttet folkeregisteradresse.

Der findes ingen specifikke regler i databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven om andres brug af sådanne oplysninger. Da der er tale om offentligt tilgængelige oplysninger vil det imidlertid typisk være lovligt i medfør af den såkaldte interesseafvejningsregel.

Kan jeg få slettet disse oplysninger?

Du har ret til at gøre indsigelse over for den dataansvarlige mod behandling af personoplysninger om dig. Det betyder, at du skal bede den dataansvarlige om at stoppe med at behandle oplysningerne.

Da behandlingen af oplysninger fra offentligt tilgængelige registre normalt er lovlig, vil din indsigelse kun blive anset for berettiget, hvis du har helt særlige grunde, som taler for, at den dataansvarlige ikke må behandle oplysningerne om dig.

Den dataansvarlige skal foretage en vurdering af, om en indsigelse mod behandling af oplysninger er berettiget, og du skal derfor først henvende dig til den dataansvarlige med henblik på, at den dataansvarlige tager stilling til indsigelsen. Hvis din indsigelse er berettiget, skal den private dataansvarlige slette dine oplysninger.

Andre rettigheder

Den dataansvarlige skal sikre, at de personoplysninger, der behandles, er korrekte og ajourførte, og at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger.

Hvis der er tale om forældede oplysninger, f.eks. oplysninger om opløste selskaber eller oplysninger om andre ældre sammenhænge, skal dette være anført i tilknytning til de pågældende oplysninger.

Hvis der behandles urigtige oplysninger, der er indhentet fra et offentligt tilgængeligt register, skal du i første omgang henvende dig til den myndighed, som er ansvarlig for det pågældende register.