Journalnummer: 2024-41-0124.
Resumé
Datatilsynet har som led i tilsynsplanen for 2024 ført tilsyn med fem boligforeningers behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning. Formålet var at undersøge, om boligforeningernes tv-overvågning skete inden for rammerne af de databeskyttelsesretlige regler.
Tilsynene blev gennemført skriftligt. Datatilsynet indhentede en række oplysninger om tv-overvågningens omfang og formål - herunder kameraernes placering, vinkler og funktioner. Det blev b.la. undersøgt, om der blev optaget lyd, anvendt zoom eller var adgang til livevisning.
Datatilsynet gennemgik også boligforeningernes håndtering af de registreredes rettigheder, herunder oplysningspligten og retten til indsigt i tv-overvågningsoptagelser.
Opmærksomhedspunkter ved tv-overvågning
Tilsynene har givet anledning til en række bemærkninger og opmærksomhedspunkter. Datatilsynet har bl.a. understreget, at tv-overvågning kun bør iværksættes, når der er tungtvejende grunde, som gør overvågningen nødvendig, og at mindre indgribende midler skal overvejes.
Kameraer bør endvidere så vidt muligt placeres og indstilles, så overvågningen ikke gør det muligt at følge beboernes færden til og fra deres boliger. Datatilsynet har også gjort opmærksom på, at optagelser ikke nødvendigvis må opbevares i 30 dage, men skal slettes tidligere, hvis der ikke er et reelt behov for at opbevare dem så længe.
Tilsynene er afsluttet
På baggrund af tilsynene har Datatilsynet ikke fundet behov for at iværksætte yderligere tilsynsmæssige aktiviteter over for de fem boligforeninger. Tilsynene er derfor afsluttet med et særskilt brev til hver boligforening.
De fem boligforeninger, der var udvalgt til tilsyn, var Arbejdernes Andels Boligforening, Boligselskabet AKB-København, Fyns Almennyttige Boligselskab, fsb og Boligforeningen AAB.
Afsluttende brev
1. Indledende om tilsynet
Som en del af Datatilsynets planlagte tilsynsaktiviteter i 2024[1] besluttede Datatilsynet at føre tilsyn med boligforeningers (herunder boligselskaber, boligorganisationer mv.) behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.
Formålet med tilsynet var at undersøge, om den tv-overvågning af registrerede, som foretages af boligforeninger, sker inden for rammerne af de databeskyttelsesretlige regler.
Følgende boligforeninger var udvalgt til tilsynet:
- Arbejdernes Andels Boligforening
- Boligselskabet AKB-København
- Fyns Almennyttige Boligselskab
- Fsb
- Boligforeningen AAB
Tilsynet blev gennemført som et skriftligt tilsyn, som kunne følges op af en fysisk besigtigelse af kameraernes placering mv., hvis Datatilsynet på baggrund af de modtagne oplysninger fandt grundlag herfor.
Datatilsynet varslede ved brev af 10. december 2024 tilsynet over for Boligforeningen AAB (herefter AAB). AAB blev i den forbindelse anmodet om at besvare en række generelle spørgsmål om AAB’s brug af tv-overvågning, herunder i relation til formål(ene) med tv-overvågningen, tv-overvågningens omfang, opbevaring af optagelser, placeringen af kameraer, iagttagelse af de registreredes rettigheder mv.
Datatilsynet anmodede samtidig om at modtage følgende dokumenter:
- en oversigt over de boligafdelinger/lokaliteter, hvor AAB foretager tv-overvågning, og
- et eksempel på AAB’s iagttagelse af oplysningspligten i forhold til behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 14.
AAB fremsendte en udtalelse og ovennævnte dokumenter til Datatilsynet den 27. januar 2025.
Det fremsendte materiale gav Datatilsynet anledning til ved høring af 28. november 2025 at stille AAB en række supplerende spørgsmål vedrørende AAB’s tv-overvågning i en række opgange i AAB’s boligafdelinger.
AAB fremsendte den 15. december 2025 en supplerende udtalelse i sagen.
2. Formål, omfang, placering af kameraer mv.
2.1. AAB har i sin udtalelse oplyst, at AAB foretager tv-overvågning i 33 boligafdelinger.
De enkelte boligafdelinger har indflydelse i forhold til beslutningen om opsætning af tv-overvågning, idet almene boligorganisationer er underlagt en række regler om beboerdemokrati. AAB indhenter derfor en godkendelse af de overordnede rammer for iværksættelse af tv-overvågning fra beboerne på et afdelingsmøde, før tv-overvågningen igangsættes i den pågældende afdeling.
AAB har redegjort nærmere for omfanget af tv-overvågning i AAB’s boligafdelinger, herunder antallet og placeringen af opsatte kameraer, i den fremsendte oversigt over boligafdelinger med tv-overvågning (bilag 1).
AAB foretager tv-overvågning både indendørs og udendørs. Indendørs foretages tv-overvågning af bl.a. et ejendomskontor, vaskerum, kældergange og kælderrum, i opgange og ved indgangspartier.
Udendørs foretages der bl.a. tv-overvågning i gårde, over porte, ved affaldspladser og parkeringsarealer. I den forbindelse fremgår det, at AAB indhenter politiets tilladelse i tilfælde, hvor der sker tv-overvågning af områder, som benyttes til almindelig færdsel. Ved opsætning af tv-overvågning i områder, der ikke benyttes til almindelig færdsel, og hvor politiets tilladelse ikke skal indhentes, foretager AAB’s juridiske afdeling en vurdering af, om der lovligt kan iværksættes tv-overvågning.
Datatilsynet skal hertil generelt bemærke, at det er en forudsætning for, at tv-overvågning kan finde sted, at overvågningen er nødvendig for at kunne forfølge den dataansvarliges eller tredjemands interesse. Da tv-overvågning anses som en meget indgribende form for behandling af personoplysninger, bør tv-overvågning kun iværksættes, når der er tungtvejende grunde – f.eks. kriminalitetsbekæmpelse og -forebyggelse – som nødvendiggør overvågningen. Er der tale om enkeltstående tilfælde af simpelt tyveri og hærværk, vil det som udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt til at kunne begrunde en etablering af tv-overvågning. At tv-overvågningen skal være nødvendig betyder endvidere, at man som boligorganisation skal have overvejet mindre indgribende midler, før man iværksætter tv-overvågning.
Tv-overvågningen bør desuden standses, hvis de problemer, der var årsagen til etableringen, forsvinder, da formålet med etableringen af tv-overvågning i så fald ikke længere eksisterer.
Det betyder også, at man som dataansvarlig løbende skal overveje, om der fortsat er grundlag for at foretage tv-overvågning af de pågældende områder.
2.2. AAB har i sin udtalelse oplyst, at formålene med tv-overvågningen er tyverisikring, forebyggelse og opklaring af kriminelle forhold, afdækning af uvedkommende adgang samt sikring af at AAB’s arealer bruges hensigtsmæssigt i overensstemmelse med AAB’s ordensregler.
På baggrund af det oplyste anmodede Datatilsynet om en supplerende udtalelse vedrørende AAB’s brug af tv-overvågning til at sikre overholdelse af foreningens ordensregler.
AAB har i sin supplerende udtalelse oplyst, at der af almenlejelovens § 81, stk. 1, nr. 1-11, følger en række tilfælde, hvor en beboer kan pålægges retsfølger, hvis denne udøver en vis adfærd.
AAB har i den forbindelse henvist til, at mange af de oplistede situationer i den nævnte bestemmelse i almenlejeloven vedrører forhold, der også er strafbare efter straffeloven og anden strafferetlig lovgivning. Tv-overvågningen har dermed en dobbeltrolle, idet overvågningen dels tjener en kriminalpræventiv effekt og dels sikrer, at der ikke udøves adfærd i strid med almenlejelovens regler, f.eks. almenlejelovens § 81, stk. 1, nr. 6, om ødelæggelse af ejendommen.
Datatilsynet skal hertil bemærke, at idet tv-overvågning anses som en meget indgribende form for behandling af personoplysninger, bør tv-overvågning kun iværksættes, når der er tungtvejende grunde (f.eks. kriminalitetsbekæmpelse og -forebyggelse), som nødvendiggør overvågningen, jf. ovenfor.
Det er i den forbindelse Datatilsynets opfattelse, at tv-overvågning med det formål at undgå overtrædelser af ordensregler som udgangspunkt ikke kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne, medmindre disse læner sig op ad strafferetlig lovgivning, f.eks. regler vedrørende hærværk. Tv-overvågning vil således ikke lovligt kunne iværksættes med henblik på f.eks. at monitorere støj i ejendommen eller forhold omkring ejerskab af husdyr.
Datatilsynet bemærker endvidere, at optagelser fra tv-overvågning, som er indsamlet til ét formål, ikke må anvendes til et andet uforeneligt formål. Det betyder bl.a., at såfremt tv-overvågning eksempelvis er opsat med det formål at forebygge kriminalitet, må optagelserne fra overvågningen ikke senere anvendes til et andet formål, hvis det nye formål er uforeneligt med formålet om kriminalitetsforebyggelse.
Det indebærer, at det som det klare udgangspunkt ikke vil være i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, hvis en boligorganisation anvender optagelser eller billeder fra tv-overvågningen i konkrete sager om mindre overtrædelser af ordensregler. Det er således ikke lovligt at gennemse optagelserne for at snage i private forhold eller eksempelvis for at holde øje med, om beboere affaldssorterer korrekt. Det vil heller ikke være lovligt at foretage en generel gennemgang af tv-optagelser for at afdække, om der eventuelt måtte være beboere, som overtræder interne retningslinjer som husorden og lignende.
2.3. I boligafdelingerne 50, 60 og 61 foretager AAB tv-overvågning i opgangene, og kameraerne er i disse afdelinger rettet mod beboeres indgangsdøre. AAB har oplyst, at der i denne sammenhæng anvendes privacy zoner, og AAB har vedlagt screenshots som dokumentation herfor.
Efter en gennemgang af det fremsendte materiale skal Datatilsynet bemærke, at de opsatte privacy zoner gør det muligt at følge med i de pågældende beboeres færden til og fra deres lejemål. Det bør derfor overvejes – ud fra en betragtning om princippet om dataminimering i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, og hensynet til beboernes privatliv i øvrigt – om kameraernes placering eller vinkling kan ændres, således at det alene er indgangspartiet i opgangene, der filmes, så det herefter ikke længere fremgår af optagelserne, hvem der færdes ud og ind af lejemålene.
2.4. AAB har oplyst, at tv-overvågningen er begrænset til visse tidspunkter af døgnet i 6 ud af 33 boligafdelinger, og at der foretages tv-overvågning med lyd i to af afdelingerne.
AAB har om nødvendigheden af at optage med lyd supplerende oplyst, at der i afdeling 40 foretages tv-overvågning med lyd på ejendomskontoret, hvor de ansatte opholder sig. Det skyldes, at de ansatte gentagne gange har modtaget trusler på livet og om vold samt lignende trusler mod de ansattes familier.
De ansatte er oplyst om, at der sker tv-overvågning med lyd i de pågældende afdelinger.
Datatilsynet har noteret sig, at AAB supplerende har oplyst, at der ikke længere sker optagelse af lyd i afdeling 60.
2.5 AAB har oplyst, at der via login er mulighed for at tilgå tv-overvågningen i realtid i 24 ud af 33 boligafdelinger, men at der alene benyttes live-visning via opsatte skærme i en enkelt afdeling.
I en enkelt afdeling foretages således live-visning på en skærm i ejendomskontoret. Det pågældende kamera filmer indgangen til ejendomskontoret, og det er alene den ansatte, der sidder på ejendomskontoret, som kan se skærmen. Endvidere anvendes sløring, så det kun er muligt at se personen, der står lige foran døren ind til ejendomskontoret, og ikke andre forbipasserende.
Det oplyste om AAB’s anvendelse af live-visning fra tv-overvågning giver ikke Datatilsynet anledning til bemærkninger.
3. Opbevaring og videregivelse af optagelser
AAB sletter optagelser fra tv-overvågning senest 30 dage efter, at de er blevet optaget, jf. tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4.
I særlige tilfælde, hvor en optagelse fra tv-overvågning skal bruges til at gøre et retskrav gældende, eller hvor optagelsen skal bruges i forbindelse med en straffesag, kan optagelsen blive opbevaret i en længere periode.
Datatilsynet skal generelt bemærke, at det ikke er et krav, at optagelser fra tv-overvågning opbevares i 30 dage, og at optagelser derfor skal slettes før, hvis der ikke er et reelt behov for at opbevare optagelserne i hele perioden på de 30 dage, som tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4, muliggør. I overensstemmelse med princippet om opbevaringsbegrænsning i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e, skal den dataansvarlige sikre sig, at optagelserne ikke opbevares i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt i forhold til de formål, som tv-overvågningen forfølger.
Vedrørende videregivelse af optagelser fra tv-overvågning har AAB oplyst, at optagelser kun i helt særlige tilfælde videregives til politiet på politiets foranledning gennem krypterede USB-stik i kriminalitetsopklarende øjemed, og at der alene videregives optagelser, som er nødvendige for politiet.
Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at videregivelse af optagelser fra tv-overvågning kan ske i de situationer, der følger af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 1, nr. 1-3.
Det oplyste om AAB’s retningslinjer for opbevaring og eventuel videregivelse af optagelser fra tv-overvågning giver ikke anledning til bemærkninger fra Datatilsynet.
4. De registreredes rettigheder
4.1. Oplysningspligt
I forbindelse med varslingen af tilsynet i december 2024 stillede Datatilsynet spørgsmål om bl.a. boligforeningernes iagttagelse af oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 14.
Baggrunden herfor var, at det følger af § 3 b i tv-overvågningsloven, at forordningens artikel 14 gælder for den behandling af personoplysninger, der sker i forbindelse med tv-overvågning.
Imidlertid har EU-Domstolen den 18. december 2025 truffet afgørelse i en sag om den dataansvarliges oplysningspligt ved indsamling af personoplysninger via et kropsbåret kamera (bodycam), der bæres af billetkontrollører i offentlig transport. Ved afgørelsen fastslog Domstolen, at indsamling af personoplysninger ved hjælp af kropsbårne kameraer udgør en indsamling direkte fra den registrerede. Oplysningspligten skal derfor opfyldes på tidspunktet for indsamlingen, jf. artikel 13 i databeskyttelsesforordningen. Oplysningspligten kan opfyldes i flere niveauer, hvor den væsentligste information eksempelvis fremgår af et advarselsskilt, mens de øvrige oplysninger kan gives på en anden hensigtsmæssig (og lettilgængelig) måde.
Det må forventes, at dommen vil føre til en ændring af tv-overvågningsloven og få betydning for Datatilsynets praksis på området fremover.
Datatilsynet har imidlertid i det følgende – på baggrund af tilsynets oprindelige fokus – forholdt sig til det oplyste om boligforeningens iagttagelse af oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 14.
4.1.1. AAB har oplyst, at oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens artikel 14 opfyldes ved, at de registrerede henvises til en informationsside på AAB’s hjemmeside, som indeholder en omfattende beskrivelse af, hvordan de registreredes personoplysninger behandles. Hjemmesiden indeholder både oplysninger om AAB’s generelle behandling af personoplysninger samt behandling i særlige situationer, herunder i forhold til tv-overvågning.
Henvisningen til AAB’s hjemmeside sker gennem skiltning i de berørte afdelinger, gennem link i mailsignaturer tilhørende alle ansatte og beboerdemokrater i AAB og gennem link i AAB’s standardbreve, der sendes til boligsøgende, beboere mv.
AAB har sammen med sin udtalelse vedlagt de væsentligste dokumenter i relation til AAB’s anvendelse af tv-overvågning (bilag 4 og 6).
Det er i den forbindelse oplyst, at AAB har udarbejdet en særskilt oplysningsskrivelse vedrørende AAB’s brug af tv-overvågning (bilag 6).
Det bemærkes, at en dataansvarlig har pligt til at give de oplysninger, som den registrerede har krav på at modtage efter databeskyttelsesforordningens artikel 14. Som dataansvarlig har man således pligt til at tage aktive skridt til at give oplysningerne, og det er som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt f.eks. at have oplysningerne liggende på en hjemmeside, som den registrerede selv skal finde. På den måde sikres dokumentation for iagttagelse af oplysningspligten, ligesom det sikres, at oplysningerne gives inden for fristen i artikel 14, hvorefter oplysningerne skal gives inden for en rimelig frist efter indsamlingen af personoplysningerne, og senest inden for en måned efter indsamlingen.
Det er Datatilsynets opfattelse, at oplysningerne, som skal gives efter databeskyttelsesforordningens artikel 14, mest hensigtsmæssigt gives til den registrerede som en skrivelse eller et bilag til lejekontrakten i tilknytning til lejerens indflytning i det lejede og til ansatte i forbindelse med ansættelsesforholdets start.
AAB’s opfyldelse af oplysningspligten i forbindelse med tv-overvågning giver herefter ikke Datatilsynet anledning til bemærkninger.
4.2. Retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15
Anmodninger om indsigt i optagelser fra tv-overvågning håndteres efter samme fremgangsmåde som øvrige anmodninger om indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, som er fastlagt i forretningsgang for behandling af indsigtsanmodninger hos AAB, dog med en række tilpasninger grundet tv-overvågnings særlige karakter.
AAB har således oplyst, at det er den relevante medarbejder i den kontoransvarlige afdeling, som har til opgave via et krypteret USB-stik at udlevere de omfattede tv-overvågningsoptagelser til administrationen.
En medarbejder fra IT vil indgå i sagsbehandlingen, hvis der i det konkrete tilfælde er behov for teknisk sløring.
Datatilsynet bemærker, at AAB med fordel kan indføre de særlige sagsbehandlingsskridt, der gør sig gældende ved håndteringen af anmodninger om indsigt i tv-overvågningsoptagelser, i AAB’s forretningsgang om indsigtsanmodninger, så det sikres, at fremgangsmåden følges.