På mødet vedtog det Europæiske Databeskyttelsesråd et brev om EU-Kommissionens udkast til vejledning om apps, der støtter kampen mod Covid-19-pandemien. Vejledningen om databeskyttelse og privatlivets fred supplerer EU-Kommissionens anbefaling om apps til kontaktopsporing, der blev offentliggjort den 8. april 2020.
I brevet adresserer EDPB specifikt brugen af apps til kontaktopsporings-og advarselsfunktionaliteter, og fremhæver, at der skal lægges vægt på at minimere forstyrrelser i privatlivet, samtidig med at det tillades at behandle personoplysninger med det formål at beskytte folkesundheden.
Læs pressemeddelelsen på Det Europæiske Databeskyttelsesråds hjemmeside (engelsk).