Klager havde anmodet om indsigt i forbindelse med en verserende retssag.

Anmodningen om indsigt ville gøre det nødvendigt at identificere, indsamle, gennemgå og vurdere mere end en mio. dokumenter fordelt på forskellige selskaber for at afgøre, hvorvidt personoplysninger om klager, der måtte fremgå af disse dokumenter, skulle udleveres.

Den store mængde dokumenter, som kunne indeholde oplysninger om klager, relaterede sig i al væsentlighed til virksomheden Q, hvor klager var bestyrelsesmedlem, og virksomheden Z, hvor klager var administrerende partner, samt til igangværende retssager, herunder mod klager, i forlængelse af en virksomhedsoverdragelse.

Under disse omstændigheder fandt Datatilsynet – efter at sagen havde været behandlet i Datarådet – at de dataansvarlige ikke var forpligtet til at fremsøge og gennemgå dokumenterne for at identificere og udlevere oplysninger om klager. På den baggrund fandt Datatilsynet ikke grundlag for at kritisere de dataansvarliges håndtering af klagers anmodning om indsigt.

Datatilsynet lagde vægt på, at klager ikke nærmere havde specificeret sin anmodning sådan, at omfanget af materiale, som skulle gennemgås for at identificere eventuelle oplysninger om ham, blev nedbragt.

Datatilsynet lagde herefter vægt på, at der var tale om et større antal dokumenter, som kunne indeholde oplysninger om klager, men hvor man måtte antage, at eventuelle oplysninger om klager kun ville optræde ”accessorisk” i forhold til formålet med dokumenterne (i denne sammenhæng virksomhedsdrift).

Sagen ligger således i forlængelse af tidligere sager om samme emne, herunder sager om arbejdsgiveres mulighed for at afvise anmodninger om indsigt, som er tilgængelig her.

Vil du vide mere?

Læs afgørelsen her. 

Læs mere om retten til indsigt her - og lyt til en podcastepisode om de registreredes rettigheder her.