Journalnummer: 2019-41-0035
Resume
Datatilsynet har i november 2020 afsluttet 15 planlagte tilsyn, der skulle belyse de dataansvarliges evne til at foretage de relevante anmeldelser af brud på persondatasikkerheden. Generelt har det været glædeligt at kunne konstatere, at alle de undersøgte dataansvarlige har haft fokus på opgaven, hvor der i de respektive organisationer var den fornødne viden og rutine, sådan at sikkerhedshændelser blev opfanget og indberettet.
Der er udtalt kritik i to af sagerne: Begge hændelser var anmeldelsespligtige brud på persondatasikkerheden, der alene var klassificeret som sikkerhedshændelser. Den konkrete vurdering af, om der var tale om en behandling af oplysninger om fysiske personer, var ikke foretaget korrekt af den pågældende aktør.
Djøf var blandt de private virksomheder, som Datatilsynet i foråret 2019 havde udvalgt at føre tilsyn med efter databeskyttelsesforordningen[1] og databeskyttelsesloven[2].
Datatilsynets tilsyn var et skriftligt tilsyn, som navnlig fokuserede på, om Djøf foretager anmeldelse af brud på persondatasikkerheden i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 1, og om Djøf opfylder kravet om at dokumentere alle brud på persondatasikkerheden, jf. artikel 33, stk. 5.
Djøf har endvidere i forbindelse med tilsynet efter anmodning fra Datatilsynet generelt redegjort for Djøf’s uddannelse af medarbejdere – i forhold til håndteringen af brud på persondatasikkerheden – med henblik på, at Djøf kan iagttage databeskyttelsesforordningens artikel 33.
Datatilsynets tilsyn blev ved brev af 11. marts 2019 varslet over for Djøf, og Djøf blev ved samme lejlighed anmodet om bl.a. at besvare en række spørgsmål.
Ved brev af 14. marts 2019 sendte Djøf en udtalelse, hvor Djøf i tilknytning til svarene på Datatilsynets spørgsmål sendte dokumentation (i form af flere dokumenter), der belyser alle registrerede brud på persondatasikkerheden, som er anmeldt til Datatilsynet i perioden fra 25. maj 2018 til og med 8. marts 2019. Djøf’s svar var endvidere vedlagt en række andre dokumenter, herunder it-politik, beredskabsplan, vejledninger og et procesdiagram, som Djøf anvender for at efterleve artikel 33 i databeskyttelsesforordningen.
1. Afgørelse
Efter tilsynet med Djøf finder Datatilsynet anledning til sammenfattende at konkludere, at Djøf’s behandling af personoplysninger overordnet set er tilrettelagt og udført i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 33.
Efter Datatilsynets opfattelse har Djøf således iværksat de foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne overholde kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 1, og derved sikre, at brud på persondatasikkerheden opfanges i organisationen og registreres, sådan at disse altid bliver vurderet med henblik på om bruddet skal anmeldes til Datatilsynet.
Endvidere finder Datatilsynet, at Djøf samlet set har levet op til kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 5.
Det er herudover Datatilsynets vurdering, at Djøf har gennemført passende uddannelsesaktiviteter bl.a. med henblik på at kunne understøtte identifikation og håndtering af brud på persondatasikkerheden.
Det fremgår endvidere af sagen, at Djøf har iværksat forskellige aktiviteter med henblik på at uddanne og informere medarbejdere om databeskyttelse, herunder om håndteringen af brud på persondatasikkerheden.
Nedenfor følger en nærmere gennemgang af de oplysninger, der er kommet frem i forbindelse med tilsynet og en begrundelse for Datatilsynets afgørelse.
2. Anmeldelse af brud på persondatasikkerheden
Et brud på persondatasikkerheden er i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 12, defineret som et brud på sikkerheden, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse af eller adgang til personoplysninger, der er transmitteret, opbevaret eller på anden måde behandlet.
Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 1, at ved brud på persondatasikkerheden skal den dataansvarlige uden unødig forsinkelse og om muligt senest 72 timer, efter at den dataansvarlige er blevet bekendt med bruddet på persondatasikkerheden anmelde dette til den tilsynsmyndighed, som er kompetent i overensstemmelse med artikel 55, medmindre at det er usandsynligt, at bruddet på persondatasikkerheden indebærer en risiko for fysiske personers rettigheder eller frihedsrettigheder. Foretages anmeldelsen til tilsynsmyndigheden ikke inden for 72 timer, skal den ledsages af en begrundelse for forsinkelsen.
Djøf har i Djøf’s udtalelse af 14. marts 2019 til Datatilsynet oplyst, at der i perioden fra 25. maj 2018 til og med 8. marts 2019 er registreret i alt 15 brud på persondatasikkerheden jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 12. Djøf har vurderet de 15 hændelser og har efterfølgende konkluderet, at der ikke var pligt til at anmelde bruddene til Datatilsynet.
Datatilsynet har ved tilsynet taget stilling til, hvorvidt Djøf har levet op til kravet om, at alle relevante brud på persondatasikkerheden er blevet anmeldt til Datatilsynet, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 1.
For så vidt angår de 15 hændelser, der af Djøf er kategoriseret som brud på persondatasikkerheden, men som ikke er anmeldt til Datatilsynet, kan tilsynet tilslutte sig Djøf’s vurdering af, at de pågældende hændelser kan karakteriseres som brud på persondatasikkerheden, jf. databeskyttelsesordningens artikel 4, nr. 12, men at disse ikke er omfattet af pligten til at foretage anmeldelse. Datatilsynet har i den forbindelse vurderet, at det må betegnes som usandsynligt, at de pågældende brud indebærer en risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, jf. artikel 33, stk. 1.
Samlet set har Datatilsynet derfor ikke fundet grundlag for at konkludere, at Djøf har registreret brud på persondatasikkerheden, som burde have været anmeldt til Datatilsynet, men som ikke er blevet det.
3. Dokumentation af brud på persondatasikkerheden
Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 5, skal den dataansvarlige dokumentere alle brud på persondatasikkerheden, herunder de faktiske omstændigheder ved bruddet på persondatasikkerheden, dets virkninger og de trufne afhjælpende foranstaltninger. Denne dokumentation skal kunne sætte tilsynsmyndigheden (Datatilsynet) i stand til at kontrollere, at bestemmelsen er overholdt.
Det bemærkes, at der stilles ikke specifikke formkrav til dokumentationen, og den dataansvarlige kan derfor selv beslutte, hvordan oplysningerne skal indsamles, og hvordan de skal præsenteres. Dokumentationen skal imidlertid i alle tilfælde indeholde en række informationer, jf. bestemmelsens ordlyd ovenfor. I Datatilsynets vejledning fra februar 2018 om håndtering af brud på persondatasikkerheden er på side 27 anført, at kravene til dokumentation kan opstilles således:
- Dato og tidspunkt for bruddet
- Hvad skete der i forbindelse med bruddet?
- Hvad er årsagen til bruddet?
- Hvilke (typer) personoplysninger er omfattet af bruddet?
- Hvilke konsekvenser har bruddet for de berørte personer?
- Hvilke afhjælpende foranstaltninger er truffet?
- Hvorvidt – og i givet fald hvordan – der er sket anmeldelse til Datatilsynet? Hvorfor/Hvorfor ikke?
Den dataansvarlige bør således dokumentere sine begrundelser for alle væsentlige beslutninger, der træffes som følge af bruddet. Dette gælder ikke mindst, hvis den dataansvarlige, efter at have vurderet bruddet, er nået frem til, at det ikke skal anmeldes til Datatilsynet.
De 15 brud på persondatassikkerheden, som Djøf i forbindelse med tilsynet har fremsendt materiale om, er beskrevet i to individuelle dokumenter.
Det er – efter gennemgang af alt det pågældende materiale – Datatilsynets vurdering, at Djøf har tilvejebragt den påkrævede dokumentation.
På den baggrund, er det Datatilsynets vurdering, at Djøf samlet set har levet op til kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 5.
Datatilsynet har gennemgået Djøf’s egen dokumentation for de 15 brud på personsikkerheden, som ikke er anmeldt til Datatilsynet. Tilsynet kan i den forbindelse konstatere, at Djøf har beskrevet de faktiske omstændigheder ved bruddet og angivet en begrundelse for, hvorfor bruddet ikke blev anmeldt til Datatilsynet. Datatilsynet har vurderet, at omfanget af den angivne dokumentation har været tilstrækkelig til, at tilsynet har kunnet konkludere, at det må betegnes som usandsynligt, at de pågældende brud indebærer en risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, jf. forordningens artikel 33, stk. 1.
4. Uddannelse af medarbejdere
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 32, stk. 1, at den dataansvarlige skal gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et passende sikkerhedsniveau.
Heraf kan bl.a. udledes krav om, at den dataansvarlige skal sikre sig, at alle medarbejdere i organisationen i nødvendigt omfang er bekendt med eventuelle interne procedurer for håndtering af brud på persondatasikkerheden, at visse relevante medarbejdere kan identificere og vurdere brud på persondatasikkerheden, herudover er det en nødvendighed for at organisationen som helhed i øvrigt er i stand til at understøtte forpligtelsen til at foretage indberetninger mv. i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 33.
Datatilsynet har noteret sig, at Djøf har udarbejdet vejledninger og gennemført en række aktiviteter med henblik på at uddanne medarbejdere i databeskyttelse, herunder med henblik på at medarbejdere vil kunne identificere og eventuelt håndtere brud på persondatasikkerheden.
Datatilsynet har ikke haft lejlighed til at tage konkret stilling til, om alle relevante medarbejdere har gennemført de pågældende uddannelsesaktiviteter. Tilsynet har derimod gennemgået indholdet af det vedlagte uddannelsesmateriale og har på den baggrund vurderet, at Djøf har gennemført passende uddannelsesaktiviteter bl.a. med henblik på at kunne understøtte identifikation og håndtering af brud på persondatasikkerheden.
5. Sammenfatning
Efter tilsynet med Djøf finder Datatilsynet anledning til sammenfattende at konkludere, at Djøf’s behandling af personoplysninger overordnet set er tilrettelagt og udført i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 33.
Efter Datatilsynets opfattelse har Djøf således iværksat de foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne overholde kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 1, og derved sikre, at brud på persondatasikkerheden opfanges i organisationen og registreres, sådan at disse altid bliver vurderet med henblik på om bruddet skal anmeldes til Datatilsynet.
Endvidere finder Datatilsynet, at Djøf samlet set har levet op til kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 5.
Det er herudover Datatilsynets vurdering, at Djøf har gennemført passende uddannelsesaktiviteter bl.a. med henblik på at kunne understøtte identifikation og håndtering af brud på persondatasikkerheden.
Datatilsynet anser hermed sagen for afsluttet og foretager sig herefter ikke yderligere.
[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)
[2] Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. (Databeskyttelsesloven)