Journalnummer: 2021-31-4650.

Datatilsynet vender hermed tilbage til sagen, hvor XX (herefter ’klager’) den 17. februar 2021 har klaget til tilsynet over Den Katolske Kirke i Danmarks (herefter ’Den Katolske Kirke’) afslag på hendes anmodning om indsigt efter databeskyttelsesreglerne.

1. Afgørelse

Efter en gennemgang af sagen finder Datatilsynet, at der er grundlag for at udtale kritik af, at Den Katolske Kirkes besvarelse af klagers indsigtsanmodning ikke er sket i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningens^[1] artikel 15.

Nedenfor følger en nærmere gennemgang af sagen og en begrundelse for Datatilsynets afgørelse.

2. Påbud

Datatilsynet meddeler endvidere Den Katolske Kirke påbud om at foretage en fornyet vurdering af klagers anmodning om indsigt og i den forbindelse:

• at tage stilling til, om betingelserne for at give klager indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, er opfyldt, og
• at meddele klager, om anmodningen om indsigt imødekommes eller om anmodningen om indsigt afslås.

Hvis Den Katolske Kirke vurderer, at anmodningen om indsigt (helt eller delvis) skal imødekommes, skal Den Katolske Kirke som en del af påbuddet give klager en kopi af personoplysningerne sammen med meddelelsen.

Hvis Den Katolske Kirke vurderer, at anmodningen om indsigt ikke kan imødekommes, skal Den Katolske Kirke som en del af påbuddet give klager oplysninger om årsagen hertil. Dette gælder også, hvis Den Katolske Kirke kun giver klager delvis indsigt.

Påbuddet meddeles i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 58, stk. 2, litra c, og fristen for efterlevelse af påbuddet er 6 uger. Datatilsynet anmoder Den Katolske Kirke om inden for samme frist at oplyse tilsynet om sin besvarelse til klager.

3. Sagsfremstilling

Det fremgår af sagen, at klagers eksmand har haft et ønske om at blive gift igen i Den Katolske Kirke. For at dette kan lade sig gøre, skal klager og klagers eksmands tidligere ægteskab annulleres. I den forbindelse har klagers eksmand afgivet forklaring på, hvorfor han mener, at deres tidligere ægteskab bør annulleres. Forklaringen har klager fået tilsendt og læst igennem.

For at ægteskabet kan blive fuldt ud annulleret af Den Katolske Kirke, skal der indkaldes vidner, som udtaler sig om klager og klagers eksmands tidligere liv og ægteskab, samt årsag til at de blev skilt. Klagers eksmand har i den forbindelse valgt sin mor og bror som vidner.

Klager valgte herefter at tage kontakt til Den Katolske Kirke for at få indsigt i, hvilke spørgsmål vidnerne blev stillet om klagers privatliv, og hvad vidnerne svarede.

360 Law Firm har i sagen repræsenteret Den Katolske Kirke, og er ved brev af 12. maj 2021 fremkommet med en udtalelse i sagen.

3.1. Den Katolske Kirkes bemærkninger

Den Katolske Kirke har overordnet anført, at klager kan undtages sin ret til indsigt i medfør af databeskyttelseslovens[2] § 22, idet hensynet til klager må vige for afgørende hensyn til klagers eksmand. Den Katolske Kirke har i den forbindelse anført, at klager ikke ses at have haft en retlig interesse i sagen herunder de pågældende vidneudsagn, da disse er uden betydning for klager og afgivet af klagers eksmands familiemedlemmer. Den Katolske Kirke har endvidere lagt vægt på, at hensynet til klagers eksmands religionsfrihed, præsternes tavshedspligt og særligt vidnernes rettigheder om at deres udtalelser forbliver beskyttet, i denne sammenhæng vejer tungere end klagers interesse i at få indsigt i oplysningerne.

Den Katolske Kirke har forklaret, at en person, der ønsker at lade gyldigheden af sit ægteskab prøve ved Kirkens Domstol (herefter ’Domstolen’), skal indsende en ansøgning til Domstolen, der kort skal beskrive forløbet før og efter vielsen samt årsagen til skilsmissen. Ansøgeren bliver samtidig anmodet om at samtykke til behandling af personoplysninger, og ansøgeren har således givet samtykke til Domstolens behandling af oplysninger, som også bliver indhentet i forbindelse med behandling af sagen. Samtykket indeholder også tilladelse til, at ansøgningen kan sendes til den tidligere ægtefælle.

Efter behandling hos Domstolen fremsendes ansøgningen til den anden part i sagen med henblik på, at denne tilkendegiver, om vedkommende vil deltage i behandlingen af sagen eller ej. Den anden part skal under alle omstændigheder gøres bekendt med anklagepunkterne i ansøgningen. Ønsker den anden part ikke at deltage, bliver den anden part ved dekret erklæret fraværende. I den konkrete sag har klager afslået at deltage i behandlingen af sagen.

Hvis afgørelsen ender med, at ægteskabet mellem klager og klagers eksmand erklæres ugyldigt, vil det være muligt for klagers eksmand at indgå ægteskab i en katolsk kirke. Den Katolske Kirke har på den baggrund vurderet, at klagers eksmand har en stor og religiøs interesse i, at sagen kan behandles, idet sagsbehandlingen er en forudsætning for, at han kan blive gift i Den Katolske Kirke med sin forlovede.

Den Katolske Kirke har endvidere udtrykt forståelse for, at klager opfatter behandlingen af oplysninger om hende som ubehagelig, idet hun ikke selv ønsker at deltage i processen, men at hensynet til hendes eksmand i denne sag må veje tungere, idet behandlingen er nødvendig for, at han kan dyrke sin religion og overholde Den Katolske Kirkes religiøst betingede betingelser for igen at indgå ægteskab. Den Katolske Kirke har desuden gjort gældende, at formålet med behandling af oplysninger om klager alene har været hensynet til behandling af hendes eksmands ansøgning, og at kirken i den forbindelse behandler oplysningerne om hende i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, og artikel 9, stk. 2, litra d.

For så vidt angår indkaldelsen af klagers eksmands mor og bror som vidner, har Den Katolske Kirke anført, at vidner i en sag aldrig får fri adgang til personoplysninger eller oplysninger af følsom karakter om parterne ud over, at en af parterne ønsker ægteskabet annulleret. Vidnerne får således ikke adgang til ansøgningen om annullering af ægteskabet eller den anden parts indlæg. Vidnerne bliver i den forbindelse typisk spurgt ind til deres relation til parterne, og hvor længe de har kendt dem. Vidnerne bliver også spurgt ind til deres subjektive opfattelse af begge parter samt deres nu afsluttede ægteskab.

I forhold til udsagnet om, at klager ikke har ønsket at medvirke i processen, har Den Katolske Kirke gjort gældende, at klager har fraskrevet sig sine rettigheder i sagen. Dog har klager stadig ret til efter de databeskyttelsesretlige regler at få oplyst, om der er registreret oplysninger om hende, hvilket imidlertid er blevet afvist, jf. databeskyttelseslovens § 22, stk. 1.

Den Katolske Kirke har endvidere anført, at i henhold til databeskyttelseslovens § 22, stk. 1, kan den dataansvarlige afvise at udlevere oplysninger, ligesom den dataansvarlige heller ikke er forpligtet til at udlevere en række oplysninger til den registrerede person, hvis den registrerede persons interesse i oplysningerne, efter en konkret vurdering, findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser.

Den Katolske Kirke har i den forbindelse henvist til bl.a. Danske Lov 2-5-20, tjenestemandsloven, retsplejeloven, straffeloven og forvaltningsloven og har gjort gældende, at Domstolen er underlagt samme tavshedspligt som præster i Danmark. Domstolens behandling af vidneudsagn er underlagt samme fortrolighed, hvilket indebærer, at disse vidneudsagn ikke må udleveres af Domstolen. Hertil kommer, at vidnerne alene har afgivet forklaringer til brug for klagers eksmands sag og i den forbindelse konkret støtte til hendes eksmands ønske om ægteskabets annullering. Vidnerne har afgivet deres forklaringer under vished for, at de kunne afgive forklaringer i et frit forum og uden risiko for din indsigtsret.

3.2. Klagers bemærkninger

Klager har overordnet anført, at hendes klage specifikt vedrører manglende indsigt i, hvad de to vidner i sagen er blevet spurgt om, og hvad de har svaret.

Klager har anført, at hun har fået af vide af Den Katolske Kirke, at hun på et tidspunkt vil få lov til at læse vidneudsagnene igennem ved at møde op på deres kontor og under overvågning få mulighed for at gennemlæse dem. Klager har desuden været i kontakt med en person med tilknytning til kirken, som oplyste, at sagen var afsluttet, og at hun ikke kunne få indsigt i vidneforklaringerne, med mindre vidnerne gav deres samtykke til, at hun kunne få indsigt. Klager anmodede i den forbindelse om at få tilsendt svaret på skrift, hvilket imidlertid ikke kunne lade sig gøre.

Klager har oplyst, at hun anerkender sin eksmands ønske om at gifte sig katolsk, og at hun ikke har nogen indvendinger mod de udtalelser, han er fremkommet med i forbindelse med sin ansøgning om at ugyldiggøre deres ægteskab. Dette har klager gennem hele forløbet understreget over for Den Katolske Kirke.

Klager har endvidere anført, at Den Katolske Kirke ikke har været tilstrækkeligt gennemsigtige i deres beskrivelse af processen, idet hun bl.a. ikke indledningsvis blev informeret om de to vidners rolle i det videre forløb, og at hun først ved efterfølgende samtale med sin eksmand fandt ud af, at vidnerne ville blive stillet spørgsmålet angående deres tidligere ægteskab. Da hun herefter anmodede om at blive gjort bekendt med, hvilke spørgsmål vidnerne fik angående deres tidligere ægteskab og svarene herpå, blev hun oplyst, at hvis hun ønskede at deltage i processen, ville hun få ret til at se alle vidners svar og spørgsmål til sidst i forløbet. Dog blev klager ved en senere e-mail også oplyst, at i sager som den foreliggende, blev der aldrig udleveret noget til nogen af parterne, uanset om de deltog eller ej.

Klager har desuden afvist Den Katolske Kirkes påstand om, at hun adskillige gange har afvist at deltage i behandlingen af sagen.

For så vidt angår Den Katolske Kirkes vurdering af, at hensynet til klagers eksmand vejer tungere end hensynet til klagers interesser i nærværende sag, har klager anført, at det er krænkende, at nogen har udtalt sig om hendes privatliv og er kommet med subjektive holdninger til årsagen til, at hendes ægteskab er afsluttet. Klager er af den opfattelse, at hun har ret til at se, hvad der er blevet spurgt ind til, og hvad vidnerne har svaret. Klager er desuden uenig i, at hendes klage kan afvises på baggrund af Den Katolske Kirkes ønske om at beskytte hendes eksmands religionsfrihed, præsternes tavshedspligt og vidnerne i forhold til deres udsagn.

4. Begrundelse for Datatilsynets afgørelse

Sagen omhandler klagers indsigtsanmodning i oplysninger om, hvad de to vidner i sagen er blevet spurgt om angående hende og hendes eksmands tidligere ægteskab, og hvad vidnerne har svaret.

Det fremgår endvidere, at Den Katolske Kirke har afvist klagers anmodning om indsigt på baggrund af databeskyttelseslovens § 22, stk. 1, idet hensynet til klager må vige for afgørende hensyn til klagers eksmands religionsfrihed, præsternes tavshedspligt og særligt vidnernes rettigheder om at deres udtalelser forbliver beskyttet.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 15, at registrerede har ret til at få den dataansvarliges bekræftelse på, om personoplysninger vedrørende den pågældende behandles, og i givet fald adgang til personoplysningerne og en række yderligere oplysninger. Efter artikel 15, stk. 3, udleverer den dataansvarlige en kopi af de personoplysninger, der behandles.

Af databeskyttelseslovens § 22, stk. 1, fremgår det, at en undtagelse fra forordningens artikel 15 kan gøres, hvis den registreredes interesse i oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv.

Det følger således af databeskyttelseslovens § 22, stk. 1, at der skal foretages en konkret afvejning af de modstående interesser.

Efter en gennemgang af sagen finder Datatilsynet, at Den Katolske Kirke ikke har sandsynliggjort, at hensynet til klagers eksmands religionsfrihed, præsternes tavshedspligt og vidnernes rettigheder har kunne føre til, at Den Katolske Kirke helt generelt kunne afvise at udlevere en kopi af oplysninger om, hvad vidnerne er blevet spurgt om angående klagers og hendes eksmands tidligere ægteskab, samt hvad vidnerne har svaret.

Datatilsynet har i den forbindelse lagt vægt på, at undtagelse fra indsigtsretten kun kan gøres, hvor der er nærliggende fare for, at private interesser vil lide skade af væsentlig betydning. Datatilsynet vurderer på baggrund af det i sagen oplyste, at Den Katolske Kirke ikke har sandsynliggjort, at hverken klagers eksmands religionsfrihed, præsternes tavshedspligt eller vidnernes rettigheder er i nærliggende fare for at ville lide skade af væsentlig betydning ved udlevering af de omhandlede oplysninger om klager.

Datatilsynet har endvidere lagt vægt på, at Den Katolske Kirke ikke ses at have foretaget en konkret afvejning i forhold til de enkelte oplysninger, men blot generelt afvist at udlevere en kopi af oplysningerne.

Datatilsynet finder herefter, at Den Katolske Kirkes behandling af personoplysninger ikke er sket i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 15, hvilket giver Datatilsynet anledning til at udtale kritik.

Datatilsynet finder endvidere anledning til at meddele Den Katolske Kirke påbud om på ny at tage stilling til klagers indsigtsanmodning og i den forbindelse:

• at tage stilling til, om betingelserne for at give klager indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, er opfyldt, og
• at meddele klager, om anmodningen om indsigt imødekommes eller om anmodningen om indsigt afslås.

Hvis Den Katolske Kirke vurderer, at anmodningen om indsigt (helt eller delvis) skal imødekommes, skal Den Katolske Kirke som en del af påbuddet give klager en kopi af personoplysningerne sammen med meddelelsen.

Hvis Den Katolske Kirke vurderer, at anmodningen om indsigt ikke kan imødekommes, skal Den Katolske Kirke som en del af påbuddet give klager oplysninger om årsagen hertil. Dette gælder også, hvis Den Katolske Kirke kun giver klager delvis indsigt.

Påbuddet meddeles i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 58, stk. 2, litra c, og fristen for efterlevelse af påbuddet er 6 uger. Datatilsynet anmoder Den Katolske Kirke om inden for samme frist at oplyse tilsynet om sin besvarelse til klager.

Ifølge databeskyttelseslovens § 41, stk. 2, nr. 5, straffes med bøde eller fængsel i op til 6 måneder den, der undlader at efterkomme et påbud meddelt af Datatilsynet i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 58, stk. 2, litra c.

[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).

[2]    Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).