Journalnummer: 2021-32-2096

Resumé

Datatilsynet har truffet afgørelse i en klagesag, hvor Civilstyrelsen i forbindelse med behandlingen af en regressag videregav oplysninger om skadelidte til skadevolderen i sagen.

Civilstyrelsen anførte over for Datatilsynet, at Civilstyrelsen skal kunne godtgøre over for skadevolder, at der er et erstatningsretligt krav mod denne, og at der er årsagssammenhæng mellem den strafbare handling, skadevolderen har begået, og den erstatning, der er udbetalt til den skadelidte, herunder størrelsen af erstatningen. Det var derfor nødvendigt at videregive oplysninger om skadelidte til skadevolder.

Civilstyrelsen anførte dog samtidig, at visse oplysninger ikke havde været nødvendige at videregive for, at skadevolder kunne forholde sig til kravet og derfor burde have været undtaget.

Datatilsynet var enig i denne vurdering og bemærkede, at det i en sag som denne er særligt vigtigt at være opmærksom på, at der kun bliver videregivet oplysninger om skadelidte til skadevolder, som er nødvendige for behandlingen af regressagen.

Datatilsynet fandt på den baggrund – efter at sagen havde været behandlet i Datarådet - anledning til at udtale alvorlig kritik af, at Civilstyrelsen havde videregivet oplysninger om skadelidte til skadevolder, som ikke var nødvendige at videregive.

For så vidt angik de øvrige oplysninger om skadelidte, som var blevet videregivet til skadevolder, fandt Datatilsynet ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Civilstyrelsens vurdering af, at oplysningerne var nødvendige at videregive, for at skadevolder kunne forholde sig til regreskravet.

1. Afgørelse

Datatilsynet finder, efter at sagen har været behandlet i Datarådet, at der er grundlag for at udtale alvorlig kritik af, at Civilstyrelsen videregav visse oplysninger til skadevolder, som ikke var nødvendige at videregive, og at videregivelsen derved ikke skete inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen^[1].

Datatilsynet finder derimod ikke tilstrækkeligt grundlag til at tilsidesætte Civilstyrelsens vurdering af, at de øvrige oplysninger kunne videregives til skadevolder inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen.

Nedenfor følger en nærmere gennemgang af sagen og en begrundelse for Datatilsynets afgørelse.

2. Sagsfremstilling

Behandling af erstatningssager

Som følge af offererstatningsloven[2] yder staten erstatning og godtgørelse for personskade og i visse tilfælde for tingsskade, der er forvoldt ved overtrædelse af borgerlig straffelov eller lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Afgørelsen om erstatning mv. træffes af Erstatningsnævnet.

Hvis Erstatningsnævnet træffer afgørelse om at meddele erstatning, sendes sagen videre til Civilstyrelsen, som herefter på statens vegne forestår udbetalingen af erstatningsbeløbet til skadelidte. Staten indtræder endvidere i skadelidtes krav mod skadevolderen (regreskravet), jf. offererstatningslovens § 17, og staten kan derfor rette et krav mod skadevolderen med henblik på, at denne helt eller delvist endeligt afholder den udgift, som statskassen foreløbig har betalt. Civilstyrelsen træffer afgørelse om alle spørgsmål vedrørende regres hos skadevolderen, jf. cirkulæreskrivelse af 21. december 2021[3].

Justitsministeriet har i en cirkulæreskrivelse af 24. februar 1998 om behandling af sager om regres ved udbetaling af erstatning fra staten til ofre for forbrydelser forholdt sig til nogle forvaltningsretlige spørgsmål i forbindelse med regressager og nærmere beskrevet, hvordan regressager mod en skadevolder skal behandles. Cirkulæreskrivelsen henvender sig til politiet, som havde ansvaret for behandlingen af regressager, før Civilstyrelsen overtog området, men skrivelsen danner ifølge Civilstyrelsen stadig grundlag for behandlingen af regressager. Følgende fremgår bl.a. af cirkulæreskrivelsen:

”[…] det er Justitsministeriets opfattelse, at politimesteren (politidirektøren) – i de tilfælde, hvor skadelidtes krav på erstatning fra skadevolder ikke er afgjort ved dom – hverken er forpligtet eller berettiget til at lægge den erstatningsretlige vurdering, som Erstatningsnævnet har foretaget, uprøvet til grund i regressagen. Det gælder, uanset om skadevolderen har gjort indsigelse mod nævnets erstatningsretlige vurdering eller ej. Politimesteren (politidirektøren) er således forpligtet til at foretage en individuel vurdering af, om der skal rejses regreskrav mod skadevolderen.

Ved politimesterens (politidirektørens) beslutning om, hvorvidt sagen skal forfølges i forhold til skadevolder, finder dansk rets almindelige regler om skadevolderens erstatningsansvar anvendelse, jf. lovens § 6 a.

Efter Justitsministeriets opfattelse er sager om regres over for skadevoldren ikke afgørelsessager i forvaltningslovens forstand, hvorfor bestemmelsen om partshøring i forvaltningslovens § 19 ikke finder anvendelse.

I Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven (1986), pkt. 105, anføres imidlertid, at der også bør foretages partshøring i tilfælde, hvor der ikke består en retlig pligt til det. Dette gælder, ”hvor parten skønnes at kunne have nogen interesse i at få lejlighed til at se og eventuelt kommentere afgørelsesgrundlaget, medmindre hensynet til offentlige eller andre private interesser taler imod det”.

Skadevolder anses ikke for part i Erstatningsnævnets sag og får efter det oplyste som altovervejende hovedregel heller ikke i praksis på andet grundlag lejlighed til at udtale sig over for nævnet. Det må på den baggrund antages, at skadevolder normalt ikke er bekendt med, at der har verseret en sag for Erstatningsnævnet.

Politimesteren (politidirektøren) bør derfor i almindelighed give skadevolderen lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, inden politimesteren (politidirektøren) beslutter, om der skal rejses regreskrav mod skadevolderen.

Hvis politimesteren (politidirektøren) i den forbindelse finder, at det er nødvendigt at videregive fortrolige oplysninger om skadelidte, kan en sådan videregivelse efter Justitsministeriets opfattelse ikke anses for uberettiget efter straffelovens § 152.

Sager om regres mod skadevolder bør således behandles efter følgende retningslinjer:

1. ”1. Er skadelidtes krav på erstatning og godtgørelse fra skadevolder fastsat ved dom, og har Erstatningsnævnet truffet afgørelse om, at yde erstatning med det beløb, der er fastsat ved dommen, søges kravet inddrevet – om nødvendigt ved fogedrettens hjælp, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 1.
2. Er afgørelsen om erstatning til skadelidte truffet af erstatningsnævnet, anmodes skadevolder i almindelighed om en udtalelse, inden politimesteren (politidirektøren) efter en konkret vurdering beslutter, om der skal rejses regreskrav mod skadevolderen. Til brug for politimesterens afgørelse af spørgsmålet om regres sender Erstatningsnævnet kopi af de sagsakter, som politiet i forvejen er i besiddelse af.
3. Beslutning om hel eller delvis eftergivelse af et regreskrav på grundlag af oplysninger om skadevolderens økonomiske forhold træffes som hidtil af politimesteren (politidirektøren). Eftergivelse bør i almindelig som hidtil kun ske, hvis det ved udtømmende retsforfølgning er konstateret, at inddrivelse helt eller delvist er udelukket, eller hvis det gennem økonomisk afhøring af skadevolderen hos politiet eller på anden betryggende måde er konstateret, at regreskravet må anses for helt eller delvist uerholdeligt.”

Sagens faktiske omstændigheder

Det fremgår af sagen, at [skadelidte] den 29. januar 2021 fik tilkendt erstatning af Erstatningsnævnet.

Civilstyrelsen behandlede herefter spørgsmålet om regres hos skadevolder.

Civilstyrelsen sendte i den forbindelse den 10. februar 2021 et brev til skadevolder, hvor denne blev orienteret om sagen.

Skadevolder anmodede den 12. februar 2021 om at modtage dokumentation for regressagen.

Civilstyrelsen imødekom den 18. februar 2021 anmodningen om udlevering af oplysninger. Styrelsen udleverede – udover 135 siders dom- og retsbøger – 68 sider fra regressagen. I de 68 sider var der undtaget en række oplysninger, men der fremgik fortsat oplysninger om bl.a. skadelidtes nye skole, hendes samtaler med en psykolog og den retsmedicinske undersøgelse af hende.

Skadevolder søgte den 22. februar 2021 om aktindsigt i den samlede regressag. Civilstyrelsen meddelte den 3. marts 2021 afslag på denne anmodning.

Ved brev af 22. marts 2021 meddelte Civilstyrelsen skadevolder, at styrelsen havde besluttet at opkræve det udbetalte erstatningsbeløb til skadelidte hos skadevolder.

2.1. Klagers bemærkninger

Klager har overordnet anført, at dybt fortrolige oplysninger om hende og hendes familie er blevet videregivet til skadevolder. Efter klagers opfattelse kan hensynet til statens regressag ikke tilsidesætte hensynet til skadelidte. 

Skadevolder har i forbindelse med regressagen modtaget oplysninger om skadelidte og dennes familie, som skadevolder aldrig burde have haft adgang til, herunder med henvisning til sagens karakter, og hvad skadevolder har udsat skadelidte for. Endvidere har skadevolder polititilhold mod hele familien i fem år, og skadelidte bærer overfaldsalarm.

Klager har anført, at oplysninger om skadelidtes fraværsoversigter og overordnede oplysninger om skoleskift, at hun modtager traumeterapi og har haft krisesamtaler, samt at der ikke var konkurrerende skadesårsager, ville have være nok til at dokumentere Civilstyrelsens krav. Det var dermed ikke nødvendigt at videregive alle de øvrige oplysninger.

Klager har endvidere anført, at samtaler med psykolog og samtaler i forbindelse med børnefaglige undersøgelser er dybt fortrolige samtaler, som skadevolder ikke er berettiget til at få kendskab til. Herudover burde oplysninger om bl.a. navn og adresse på psykologer, navnet på skadelidtes nye skole, vejnavnet hvor familien bor, retsmedicinsk undersøgelse samt oplysninger om familien, herunder forældrenes arbejdsplads, ikke have være udleveret til skadevolder.

Skadelidtes sag er endvidere ifølge klager usædvanlig grov, og af denne grund burde Civilstyrelsen have afveget fra at give skadevolder lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, idet afgørende hensyn til skadelidte måtte gå forud for skadevolders interesser.

Klager har endelig anført, at skadevolders advokat fik afslag på at få aktindsigt i de resterende dokumenter i sagen, med henvisning til, at oplysningerne ikke havde betydning for sagen, og at skadevolders interesse i at få kenskab til oplysningerne fandtes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser. De resterende dokumenter havde imidlertid et lige så privat indhold, som de oplysninger, Civilstyrelsen allerede havde udleveret, hvorfor det er påfaldende, at Civilstyrelsen pludselig gav afslag.

2.2. Civilstyrelsens bemærkninger

Civilstyrelsen har anført, at styrelsen ved regressager skal foretage en selvstændig juridisk vurdering af, om de erstatningsretlige betingelser for at gøre krav gældende mod skadevolder er opfyldt, og dette skal kunne dokumenteres over for skadevolder. Civilstyrelsen skal således bl.a. kunne godtgøre over for skadevolder, hvorfor styrelsen gør kravet gældende mod denne (det erstatningsretlige ansvarsgrundlag), og at der er årsagssammenhæng mellem skadevolders handlinger (den strafbare handling) og den erstatning, der er udbetalt til skadelidte, herunder størrelsen af den udbetalte erstatning og godtgørelse.

Civilstyrelsen behandler sagerne om regres i en to-ledet proces. I første henvendelse til skadevolder præsenterer Civilstyrelsen statens krav og dokumentationen i et referatformat, dvs. uden at udlevere de konkrete oplysninger. Kun hvis skadevolderen herefter anmoder om at modtage underliggende dokumentation, udleveres denne efter omstændighederne. Der skal i den forbindelse kun udleveres de fortrolige oplysninger om skadelidte, som Civilstyrelsen vurderer, er nødvendige for at kunne løfte bevisbyrden i en civil retssag.

Civilstyrelsen har endvidere henvist til, at det følger af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 24. februar 1998, at videregivelse af fortrolige oplysninger ikke kan anses for uberettiget efter straffelovenes § 152, hvis regresmyndigheden vurderer, at videregivelsen har været nødvendig. Videregivelse af fortrolige oplysninger er således berettiget, hvis det anses for nødvendigt for at kunne dokumentere kravet og dermed løfte den erstatningsretlige bevisbyrde over for skadevolder.

Civilstyrelsen undtager fortrolige og følsomme personoplysninger i det omfang, oplysningerne ikke er nødvendige for at løfte bevisbyrden. Civilstyrelsen har således i nærværende sag undtaget adskillige oplysninger, som af styrelsen blev vurderet som fortrolige, følsomme og/eller unødvendige for styrelsens muligheder for at løfte bevisbyrden i regressagen mod skadevolder.

Civilstyrelsen har derudover anført, at styrelsen – i de tilfælde hvor skadevolderen ikke betaler det fremsatte regreskrav eller indgår frivilligt forlig – beslutter, om skadevolderen skal stævnes med henblik på dom for regreskravet. I det civile søgsmål vil det være nødvendigt for Civilstyrelsen at fremføre de beviser, som ligger til grund for statens regreskrav, herunder følsomme oplysninger om skadelidte, da disse oplysninger har afgørende betydning for kravets karakter og størrelse.

Civilstyrelsen er ved cirkulæreskrivelse af 21. december 2020 af Justitsministeriet bemyndiget til at træffe afgørelse om alle spørgsmål vedrørende regres hos en skadevolder. Det er på den baggrund Civilstyrelsens vurdering, at styrelsen lovligt kan behandle personoplysninger, jf. artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en offentlig myndighedsopgave. Det er ligeledes Civilstyrelsens vurdering, at styrelsen kan behandle særlige kategorier af oplysninger, herunder helbredsoplysninger, når behandlingen er nødvendig, for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f.

Det er Civilstyrelsens vurdering, at der overordnet er sket lovlig behandling af personoplysninger i den foreliggende sag.

Civilstyrelsen har anført, at skadelidte ved Erstatningsnævnets afgørelse af 29. januar 2021 fik tilkendt [x], og det kræver derfor en del materiale og oplysninger, før et sådant krav på baggrund af en lang sygemelding er tilstrækkeligt dokmenteret.

Civilstyrelsen udleverede til skadevolder bl.a. et afsluttende notat fra Børnehuset [x], en psykologisk udtalelse, en børnefaglig undersøgelse, oplysninger om, at familien modtog familiebehandling, og oplysninger om skadelidtes funktionsevne i skolen.

I de udleverede dokumenter var der undtaget en række oplysninger, som ikke var nødvendige for, at skadevolder kunne forholde sig til regreskravet.

Det er Civilstyrelsens vurdering, at styrelsens udlevering af dokumentationen var nødvendig for at løfte bevisbyrden for skadevolders erstatningsansvar. Dokumenterne indeholdt således relevante oplysninger om skadelidtes sygeperiode samt oplysninger om, at skadelidte var undergivet behandling og indgik i et familiebehandlingsforløb alene som følge af hændelserne. Oplysninger om skadelidtes funktionsevne i skolen som følge af hændelserne samt den retsmedicinske undersøgelse indgik desuden som en del af skadelidtes samlede sygdomsbillede. Udleveringen af oplysninger om skadelidtes liv og helbredstilstand før hændelsen var desuden nødvendigt for at løfte bevisbyrden for skadevolderens erstatningsansvar samt årsagssammenhængen mellem hændelserne og skadelidtes sygemelding. Oplysningerne belyste, at skadelidte før hændelsen var normalfungerende. Civilstyrelsen vurderede således, at man på baggrund af oplysningerne kunne konkludere, at skadelidtes sygeperiode og behandling alene var et udslag af skadevolders handlinger.

Det er endvidere Civilstyrelsens vurdering, at oplysninger om skadelidtes fraværsoversigt, og om at hun modtog krisehjælp, ikke i sig selv ville være tilstrækkelig dokumentation for, at skadelidtes sygemelding alene var en følge af skadevolders handlinger. En fraværsoversigt dokumenterer, at skadelidte har været sygemeldt, men ikke at skadelidte alene har været sygemeldt som følge af den pågældende hændelse. Det er derfor Civilstyrelsens vurdering, at styrelsen ikke ville kunne løfte bevisbyrden for skadevolders erstatningsansvar herunder årsagssammenhængen mellem skadelidtes sygemelding og skadevolders handlinger samt erstatningsbeløbets størrelse, hvis alene disse oplysninger var blevet udleveret.

Skadelidtes psykologers navne- og adresseoplysninger og navnet på skadelidtes nye skole blev ikke undtaget i de udleverede dokumenter til skadevolder. På baggrund af sagens kontekst, herunder navnlig hvis Civilstyrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen havde været i besiddelse af oplysninger om skadelidtes polititilhold mod skadevolder, finder styrelsen, at man burde have undtaget oplysningerne, da de ikke var nødvendige for, at skadevolder kunne forholde sig til regreskravet. Civilstyrelsen bemærker, at man ikke var bekendt med, at skadevolder havde et polititilhold mod skadelidte, før styrelsen fik en henvendelse herom fra Jyllands-Posten i maj 2021, og efter at dokumentationen for regreskravet var sendt til skadevolder medio februar 2021.

Ligeledes er det Civilstyrelsens vurdering, at oplysninger om skadelidtes moders og søsters fornavn, oplysninger om forældrenes stillinger samt oplysninger om, at moderen var sygemeldt, ikke var nødvendige for, at skadevolder kunne forholde sig til regreskravet. Civilstyrelsen vurderer derfor, at oplysningerne burde have været undtaget fra de dokumenter, som blev udleveret til skadevolder.

Af det udleverede materiale til skadevolder fremgår endvidere vejnavnet, hvor skadelidtes familie bor. Af [x] fremgår det dog samtidig, at gerningsstedet var i nærheden af skadelidtes bopæl med nævnelse af den konkrete adresse. Det er på den baggrund Civilstyrelsens vurdering, at oplysningerne om skadelidtes bopæl kunne have været slettet i det udleverede materiale, da de ikke var nødvendige for skadevolders stillingtagen til regreskravet, men styrelsen fandt ikke anledning hertil, da skadevolder allerede ved straffesagens behandling var bekendt med adressen.

Civilstyrelsen har endvidere oplyst, at man efterfølgende som følge af den foreliggende sag har ændret sine interne retningslinjer for behandling af en skadevolders anmodning om udlevering af dokumentation for statens regreskrav mod vedkommende. Styrelsen vil således fremover have øget fokus på, at der alene udleveres de oplysninger til skadevolder, som er nødvendige for, at skadevolder kan forholde sig til det rejste krav. Styrelsen vil også have fokus på, at visse typer af oplysninger, der ikke i sig selv er fortrolige eller følsomme, altid undtages. Dette gælder bl.a. adresser, e-mailadresser og telefonnumre på f.eks. fagpersoner og bipersoner.

Herudover har Civilstyrelsen opdateret underretningen om behandlingen af personoplysninger i offererstatningssager for at sikre, at der ikke er tvivl om regelgrundlaget for udlevering af dokumentation til skadevolder, og for at sikre, at skadelidte, der ansøger om erstatning, er opmærksomme på, at staten kan være nødsaget til at forlægge skadevolder personoplysninger for at kunne dokumentere statens krav over for skadevolder, f.eks. dokumentation for at man har været syg i form af lægejournaler og –erklæringer, notater fra psykologsamtaler m.v.

3. Begrundelse for Datatilsynets afgørelse

3.1.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, gælder der et forbud mod behandling af særlige kategorier af personoplysninger, herunder helbredsoplysninger. Hvis et af forholdene i artikel 9, stk. 2, litra a-j, gør sig gældende, finder forbuddet imidlertid ikke anvendelse.

Som følge af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, kan oplysninger omfattet af artikel 9, stk. 1, behandles, hvis behandlingen er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Det fremgår i den forbindelse af forordningens præambelbetragtning nr. 52, at fravigelsen bør gøre det muligt at behandle sådanne personoplysninger, hvis det er nødvendigt, for at retskrav kan fastslås, gøres gældende eller forsvares, uanset om det er i forbindelse med en retssag eller en administrativ eller udenretslig procedure.

Behandling af personoplysninger er ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, kun lovlig, hvis og i det omfang mindst ét af forholdene i litra a-f gør sig gældende.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, at personoplysninger kan behandles, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Datatilsynet lægger til grund, at Civilstyrelsen havde behov for at videregive oplysninger om skadelidte til skadevolder med henblik på at vurdere, om der skulle rejses et regreskrav mod skadevolder.

Civilstyrelsen har imidlertid – i forbindelse med behandlingen af klagesagen hos Datatilsynet – vurderet, at flere af de oplysninger som blev videregivet, reelt ikke var nødvendige for, at skadevolder kunne forholde sig til erstatningskravet, herunder visse oplysninger om skadelidtes familie samt oplysninger om skadelidtes nye skole.

Datatilsynet er enig i, at disse oplysninger ikke var nødvendige at videregive for, at skadevolder kunne forholde sig til regreskravet.

Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at det i den foreliggende sag – hvor der både er tale om følsomme oplysninger, og hvor skadevolder havde et polititilhold mod skadelidte og hendes familie – er særligt vigtigt at være opmærksom på, at der kun bliver videregivet oplysninger om skadelidte til skadevolder, som er nødvendige for behandlingen af regressagen.

På den baggrund finder Datatilsynet anledning til at udtale alvorlig kritik af, at Civilstyrelsen videregav oplysninger til skadevolder, som ikke var nødvendige at videregive, og at videregivelsen derved ikke skete inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens^[4] artikel 9, stk. 2, og artikel 6, stk. 1.

Datatilsynet har i den forbindelse noteret sig, at Civilstyrelsen har oplyst, at man på baggrund af den foreliggende sag har ændret sine interne retningslinjer for behandling en skadevolders anmodning om udlevering af dokumentation for statens regreskrav mod vedkommende, og at styrelsen fremover vil have øget fokus på, at der alene udleveres de oplysninger til skadevolder, som er nødvendige for, at skadevolder kan forholde sig til det rejste krav. 

Datatilsynet har endvidere noteret sig, at Civilstyrelsen har oplyst, at styrelsen har præciseret sin underretning om behandling af personoplysninger i offererstatningssager bl.a. for at sikre, at skadelidte, som ansøger om erstatning, er opmærksomme på, at der er en sandsynlighed for, at staten er nødsaget til at forelægge skadevolder personoplysninger om skadelidte.

3.2.

For så vidt angår de øvrige oplysninger, som Civilstyrelsen videregav til skadevolder, finder Datatilsynet ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte styrelsens vurdering af, at oplysningerne var nødvendige at videregive, for at skadevolder kunne forholde sig til regreskravet.

Datatilsynet har i den forbindelse lagt vægt på, at Civilstyrelsen har oplyst, at styrelsen skal kunne godtgøre over for skadevolder, at der er et erstatningsretligt krav mod denne, og at der er årsagssammenhæng mellem den strafbare handling og den erstatning, der er udbetalt, herunder størrelsen af erstatningen, hvormed videregivelsen af oplysningerne var nødvendigt for, at Civilstyrelsen kunne vurdere om et retskrav kunne fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f.

Datatilsynet har endvidere lagt vægt på, at Civilstyrelsen ved cirkulæreskrivelse af 21. december 2020 på statens vegne er pålagt at træffe afgørelse om regres mod skadevolder, herunder så skadelidte ikke selv skal have kontakt med skadevolder for at forfølge kravet mod denne, hvorfor behandlingen af oplysningerne var nødvendig af hensyn til udførelsen af denne opgave, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).

^[2] Lovbekendtgørelse nr. 1209 af 18. november 2014, som senest ændret ved lov nr. 486 af 30. april 2019 (offererstatningsloven)

^[3] Cirkulæreskrivelse nr. 10059 af 21. december 2021 om cirkulæreskrivelse til Civilstyrelsen og politiet om ændret forretningsfang vedrørende udbetaling og regres af erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.

[4] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).