Journalnummer: 2021-32-2132

Resume

Datatilsynet har truffet afgørelse i en klagesag, hvor en arbejdsgiver fremsendte en e-mail om en ansats skånehensyn som følge af fertilitetsbehandling til den ansattes afdeling med over 50 personer.

Datatilsynet fandt i sagen, at det ikke havde været nødvendigt at informere klagers kollegaer om årsagen til hendes skånehensyn. På den baggrund udtalte Datatilsynet alvorlig kritik af arbejdsgiverens videregivelse af oplysningen om klagers fertilitetsbehandling. I den forbindelse lagde Datatilsynet vægt på oplysningens fortrolige karakter og den gruppe af personer, som oplysningen var videregivet til.

1. Afgørelse

Datatilsynet vender hermed tilbage til sagen, hvor [klager] (herefter ”klager”) den 9. marts 2021 har klaget til tilsynet over, at [X] Kommune har videregivet oplysninger om klagers fertilitetsbehandling til alle medarbejdere i hendes afdeling på hendes arbejdsplads.

Efter en gennemgang af sagen finder Datatilsynet, at der er grundlag for at udtale alvorlig kritik af, at [X] Kommunes behandling af personoplysninger ikke er sket i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningens^[1] artikel 5, stk. 1, litra c.

Nedenfor følger en nærmere gennemgang af sagen og en begrundelse for Datatilsynets afgørelse.

2. Sagsfremstilling

Det fremgår af sagen, at klager telefonisk havde drøftet sit skånebehov som følge af fertilitetsbehandling med sin teamleder. Skånebehovet indebar, at klager havde behov for nabohjælp til en borger.

Dagen efter telefonsamtalen mødte klager på arbejde, hvor hun læste følgende e-mail sendt ud til hele hendes afdeling (51 modtagere):

”Kære alle

I forbindelse med at [klager] i team E er i facilitetsbehandling, må hun i den kommende periode max løfte 10 kg. Det betyder, at når [borger] har brug for to hjælper ved den personlige pleje, kan hun ikke være en del af den hjælp.

Derfor vil der når [klager] er på arbejdede i team E, være brug for nabohjælp til den opgave.

Team E og [klager] er ansvarlig for at bede om hjælp.”

Klager sendte efterfølgende en mail til sine to ledere, sin tillidsmand og arbejdsmiljørepræsentant:

”Hej

Jeg er her til morgen mødt ind til denne mail og jeg er rigtig ked af at hele min arbejdsplads er blevet inddraget i mit privat liv.

Jeg havde ellers en opfattelse af at jeg havde en rigtig god telefonsamtale med [teamleder] i går. Hvor jeg forklarede at når jeg skulle bede folk om hjælp til [borger] og hvis de stillede spørgsmålstegn, ville jeg sige at jeg var i et behandlingsforløb, da jeg ikke ville inddrage andre i hvilke slags behandling jeg var i.

Jeg har på intet tidspunkt givet accept eller tilladelse til, at der skulle skrives ud at jeg er i fertilitetsbehandling. Jeg er meget ked af at mit privatliv er blevet udstillet på den måde. Jeg har ærligt talt slet ikke lyst til at være på arbejde lige nu. Allerede her til morgen, er der blevet talt bag min ryg, hvor folk spørger andre ind til om jeg er gravid. Det har startet nogle ubehagelige (for mig) samtaler i huset og nu skal jeg gå og være bange for at folk får snakket over sig og at borgerne får overhørt dele af mit privatliv.”

2.1. Klagers bemærkninger

Klager har oplyst, at hun ikke på noget tidspunkt har givet samtykke – mundtligt eller i andre former – til nogen udmelding om fertilitetsbehandlingen. Telefonsamtalen med teamlederen havde alene til formål at informere lederen om, at klager havde et skånehensyn, og havde endvidere til formål at forsøge at finde en fælles løsning herpå.

Klager har endvidere påpeget, at hun under telefonsamtalen med sin teamleder udtrykte et ønske om ikke at inddrage sine kollegaer i sit behandlingsforløb.

2.2. [X] Kommunes bemærkninger

[X] Kommune har bekræftet, at kommunen videregav de pågældende oplysninger. Kommunen har i den forbindelse anført, at videregivelsen skete på grundlag af misforstået kommunikation mellem teamlederen og klager.

Teamlederen har været af den opfattelse, at klager under telefonsamtalen mundtligt havde givet samtykke til videregivelsen af de omhandlede oplysninger om klager. [X] Kommune har i sin udtalelse til tilsynet oplyst, at kommunen først efterfølgende blev opmærksom på, at samtykket ikke opfyldte de databeskyttelsesretlige krav til et gyldigt samtykke, og at kommunen har tilbudt at udbetale en godtgørelse til klager på grundlag af den begåede fejl.

3. Begrundelse for Datatilsynets afgørelse

Datatilsynet noterer sig, at [X] Kommune har erkendt og beklaget, at videregivelsen er sket uden et gyldigt samtykke, samt at det ikke var nødvendigt at informere kollegerne om begrundelsen for klagers skånehensyn.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, at personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (”dataminimering”).

Datatilsynet finder herefter, at [X] Kommunes behandling ikke er sket i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c

Som følge af oplysningens fortrolige karakter og den gruppe af personer, som oplysningen er videregivet til, finder tilsynet grundlag for at udtale alvorlig kritik af [X] Kommune.

[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).