Journalnummer: 2003-111-0012
Datatilsynet har den 9. september 2003 modtaget et revideret udkast til lovforslag vedrørende offentlighed i retsplejen.
Datatilsynet udtalte sig i brev af 16. juni 2003 om betænkningen om “Offentlighed i civile sager og straffesager” (1427/2003). Tilsynet deltog efterfølgende sammen med Domstolsstyrelsen i et møde i Justitsministeriet om de spørgsmål, som tilsynet havde rejst i sin udtalelse. Justitsministeriet har bl.a. på baggrund heraf udarbejdet det foreliggende reviderede udkast til lovforslag.
Datatilsynet har telefonisk over for Justitsministeriet givet en række bemærkninger og forslag af mere konkret karakter og skal i øvrigt udtale følgende:
1. Forslaget lægger op til en væsentlig udvidelse af adgangen til aktindsigt i domme og kendelser i retssager. Det er således Datatilsynets vurdering, at forslaget vil medføre videregivelse af en stor mængde personoplysninger af fortrolig og følsom karakter. Dette giver i sig selv anledning til databeskyttelsesretlige overvejelser.
Hertil kommer, at forslaget efter Datatilsynets opfattelse kan medføre en øget risiko for indsamling og opbevaring af følsomme oplysninger, herunder oplysninger om strafbare forhold, i strid med persondatalovens regler, jf. nedenfor under pkt. 2.
Med hensyn til forslaget om at give enhver adgang til aktindsigt i straffedomme indtil 1 år efter sagens afslutning skal Datatilsynet navnlig henvise til, at oplysninger om bl.a. strafbare forhold i forhold til den offentlige forvaltning karakteriseres som følsomme med deraf følgende behov for at sikre et højt beskyttelsesniveau i forhold til privatlivets fred og den enkelte borgers integritet. Oplysningerne kan som følge heraf kun videregives, hvis de strenge betingelser i persondatalovens § 8, stk. 2, er opfyldt.
For så vidt angår videregivelsen af følsomme oplysninger i forbindelse med civile sager fremgår det nu af bemærkningerne, at reglerne om aktindsigt er udtryk for en vis fravigelse af princippet i persondatalovens § 7 og endvidere af databeskyttelsesdirektivets hovedregel om behandling af visse følsomme personoplysninger. Lovforslaget indebærer således, at domstolene i forbindelse med meddelelse af aktindsigt vil skulle videregive følsomme oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af persondatalovens § 7.
Denne fravigelse er ifølge Justitsministeriet velbegrundet. Formålet med den foreslåede almindelige adgang til aktindsigt i domme og kendelser mv. er således i overensstemmelse med princippet i grundlovens § 65, stk. 1, om videst mulig offentlighed i retsplejen at udvide adgangen til indsigt i retssager, så reglerne herom lever op til kravene i et moderne rets- og informationssamfund.
Det anføres endvidere i bemærkningerne, at lovforslaget om aktindsigt indeholder en række begrænsninger og undtagelser, der særligt er udformet med henblik på bl.a. hensynet til persondatabeskyttelse og beskyttelsen af følsomme personoplysninger. Der henvises endvidere til, at de foreslåede regler i vidt omfang er begrundet i domstolenes særlige forfatningsmæssige stilling og centrale rolle i retsvæsenet, som efter ministeriets opfattelse kan begrunde, at domtolenes afgørelser som udgangspunkt bør være tilgængelige for enhver.
Om forholdet til databeskyttelsesdirektivets artikel 8 anfører Justitsministeriet, at offentlighed i retsplejen er en vigtig samfundsmæssig interesse, jf. direktivets artikel 8, stk. 4. Ministeriet finder endvidere, at de foreslåede regler indeholder “tilstrækkelige garantier”, jf. artikel 8, stk. 4, som følge af, at der i vidt omfang vil ske anonymisering, at der i vidt omfang vil ske forudgående høring af den person, som oplysningerne vedrører, at afgørelsen træffes af domstolene som led i deres judicielle virksomhed, og at den efterfølgende behandling skal ske i overensstemmelse med persondatalovens regler.
Datatilsynet finder, at hensynet til offentlighed i retsplejen meget nøje må afvejes i forhold til hensynet til beskyttelsen af følsomme personoplysninger. Forslaget har efter tilsynets opfattelse databeskyttelsesretlige konsekvenser, der af den enkelte borger kan opleves som en forringelse af beskyttelsesniveauet og en krænkelse af den personlige integritet, f.eks. ved at følsomme oplysninger videregives i skriftlig form til uvedkommende personer. Datatilsynet skal i den forbindelse også pege på, at de begrænsninger i og undtagelser til aktindsigt, der lægges op til i forslaget, har undtagelsens karakter, og i vidt omfang beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.
Forslaget giver således anledning til afvejning af væsentlige og i nogen grad indbyrdes modstridende hensyn. Det må derfor efter Datatilsynets opfattelse bero på en politisk vurdering af de forskelligrettede hensyn, om det foreliggende forslag skal gennemføres.
Som alternativ til de foreslåede aktindsigtsregler skal Datatilsynet pege på muligheden for, at domstolenes videregivelse sker i overensstemmelse med de principper, der er udviklet i forbindelse med oprettelse af retsinformationssystemer, jf. persondatalovens § 9.
2. Lovforslaget tilsigter ikke at regulere modtagerens behandling af de oplysninger, som vedkommede har fået gennem aktindsigt (bortset fra en særlig regel om offentliggørelse af domme og kendelser i straffesager, jf. nedenfor under pkt. 3).
I det omfang oplysninger, som en person har fået ihænde gennem aktindsigt, er omfattet af persondatalovens anvendelsesområde, er det således ifølge bemærkningerne persondatalovens regler, der regulerer modtagerens behandling af oplysningerne.
Som anført i Datatilsynets udtalelse af 16. juni 2003 finder persondataloven ikke anvendelse på behandlinger, som en fysisk person foretager med henblik på udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter, jf. lovens § 2, stk. 3.
Datatilsynet vurderer imidlertid, at der hos en række modtagere, f.eks. interesseorganisationer, advokater og privatpersoner, der har en interesse i at følge retspraksis, vil ske behandling af personoplysninger, der er omfattet af persondatalovens anvendelsesområde, fordi der er tale om en mere systematisk behandling eller behandling i erhvervsmæssig sammenhæng.
De pågældende modtageres indsamling og opbevaring af personoplysninger indebærer derfor en behandling i persondatalovens forstand, hvilket medfører, at lovens behandlingsregler mv. skal være opfyldt. Hvis der er tale om følsomme personoplysninger omfattet af lovens §§ 7 og 8, er der meget strenge betingelser for, at behandlingen overhovedet kan finde sted, ligesom behandlingen forudsætter anmeldelse og tilladelse fra Datatilsynet.
Datatilsynet er overordentlig tilbageholdende med at give tilladelse til privates registrering og opbevaring af oplysninger om strafbare forhold, jf. lovens § 8, stk. 4. Det forhold, at en modtager har en almindelig interesse i at følge med i retspraksis, kan efter tilsynets praksis ikke i sig selv begrunde, at behandlingen ligger inden for de meget snævre rammer for registrering af følsomme oplysninger uden samtykke.
Datatilsynet finder derfor, at adgangen til aktindsigt i domme og kendelser mv. kan indebære en øget risiko for, at der sker indsamling, opbevaring og anden behandling af følsomme personoplysninger i strid med persondatalovens regler. Det bemærkes i den forbindelse, at det formentlig ikke forekommer modtagerne særligt indlysende, at domme og kendelser mv. kan videregives fra domstolene, men ikke uden videre kan opbevares lovligt hos modtagerne.
Datatilsynet finder på denne baggrund, at denne problemstilling i det mindste udtrykkeligt skal omtales i bemærkningerne til lovforslaget.
Datatilsynet skal samtidig gøre opmærksom på, at tilsynet ikke vil have mulighed for at føre en særskilt kontrol på dette område.
3. Lovforslaget regulerer på et enkelt område behandling, idet forslaget indeholder en regel vedrørende offentliggørelse af domme og kendelser i straffesager.
Der fastsættes en pligt til at anonymisere ved offentliggørelse af domme og kendelser i straffesager. Denne pligt gælder ikke i civile sager, ligesom bestemmelsen ikke finder anvendelse på retsinformationssystemer, der er omfattet af § 9 i persondataloven, eller på offentlig gengivelse, der bygger på et sådant retsinformationssystem. Undtagelsen vedrørende retsinformationssystemer er tilføjet i det reviderede lovforslag.
Som anført af Datatilsynet i udtalelsen af 16. juni 2003 er det tilsynets vurdering, at den anonymisering, der er tale om, ikke udgør en fuldstændig anonymisering. Dokumenterne må derfor fortsat siges at indeholde personhenførbare oplysninger og dermed være omfattet af persondataloven.
Ud over de databeskyttelsesretlige betænkeligheder, der knytter sig til offentliggørelse af straffedomme mv. med personhenførbare oplysninger, jf. som anført under pkt. 1, er det Datatilsynets opfattelse, at det kan give anledning til fortolkningsvanskeligheder, at det i lovforslaget lægges til grund, at det er persondatalovens regler, der finder anvendelse på modtagerens anvendelse af oplysninger, når forslaget tillige indeholder en regel, der skal regulere modtagerens offentliggørelse af domme og kendelser i straffesager.
Datatilsynet skal i den forbindelse særligt gøre opmærksom på, at det er tilsynets praksis, at offentliggørelse af personoplysninger på internettet ikke kan anses for en aktivitet af rent privat karakter.
4. Datatilsynet har noteret sig, at Justitsministeriet i bemærkningerne til det reviderede lovudkast lægger til grund, at databeskyttelsesdirektivet ikke finder anvendelse på lovforslagets regler om aktindsigt i straffesager, idet meddelelse af aktindsigt i en straffesag efter Justitsministeriets opfattelse må anses for omfattet af medlemsstaternes “aktiviteter på det strafferetlige område”, jf. direktivets artikel 3, stk. 2, 2. pind.
Rækkevidden af direktivets artikel 3, stk. 2, 2. pind, i forhold til spørgsmålet om aktindsigt i straffesager er ikke afklaret i praksis. Datatilsynet har imidlertid ikke på det foreliggende grundlag anledning til at anlægge en anden vurdering end Justitsministeriet af dette spørgsmål.
Af bemærkningerne fremgår endvidere, at Justitsministeriet har lagt til grund, at databeskyttelsesdirektivet omfatter domstolenes behandling af civile sager, men at det er uafklaret, om direktivet overhovedet har betydning for spørgsmålet om meddelelse af aktindsigt til tredjemand.
Datatilsynet har i den forbindelse noteret sig, at ministeriet uanset det anførte har indsat bemærkninger om forholdet til databeskyttelsesdirektivet ved udformningen af det reviderede lovforslag med bemærkninger.
Datatilsynet går ud fra, at Justitsministeriet er opmærksom på spørgsmålet om underretning af Kommissionen, jf. databeskyttelsesdirektivets artikel 8, stk. 6.
5. Datatilsynet har noteret sig, at adgangen til aktindsigt i sagsdokumenter m.v. er indskrænket betydeligt i forhold til det oprindelige udkast. Det reviderede forslag giver ikke tilsynet anledning til bemærkninger.
6. Datatilsynet har noteret sig, at Justitsministeriet vil udforme en bekendtgørelse vedrørende retslister. Datatilsynet skal vedrørende dette spørgsmål henvise til tilsynets brev af 16. juni 2003.