Journalnummer: 2005-321-0363
I forbindelse med udarbejdelse af udkast til en meddelelse om retningslinier vedrørende meddelere har Rigsadvokaten rettet henvendelse til Datatilsynet med henblik på, at tilsynet bl.a. tager stilling til, om politiets behandling af oplysninger om meddelere er omfattet af undtagelsen i § 2, stk. 4, 2. pkt., i lov om behandling af personoplysninger. Rigsadvokaten har i den anledning fremsendt udkast til en meddelelse om retningslinier vedrørende meddelere og udkast til uddybende bemærkninger til retningslinierne samt en notits om persondatalovens § 2, stk. 4, i forbindelse med politiets behandling af oplysninger om meddelere.
Det fremgår af materialet, at Rigsadvokaten som forudsat i forarbejderne til lov nr. 436 af 10. juni 2003 (Bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet) på grundlag af et forslag fra en arbejdsgruppe har udarbejdet et udkast til en meddelelse om retningslinier vedrørende meddelere.
Der foreligger ikke i dag retningslinier om, hvordan politiets samarbejde med meddelere skal foregå. Formålet med meddelelsen er ifølge det oplyste at fastsatte retningslinier på dette område, både således at det sikres, at ledelsen i politikredsene har et fuldstændigt overblik over samarbejdet med meddelere, og således at der føres en løbende kontrol med dette samarbejde, herunder hvis der i samarbejdt opstår tvivlsspørgsmål m.v. Formålet er endvidere, at der fastsættes klare regler for, hvorledes der skal forholdes med oplysninger fra meddelere bl.a. sådan, at disse oplysninger behandles fortroligt.
I udkastet til meddelelsen pkt. 6.1. er det fastsat, at der i hver politikreds skal føres en fortegnelse over anvendte meddelere. Meddelerfortegnelsen skal ifølge pkt. 6.3. bl.a. indeholde oplysninger om meddelerens identitet, en beskrivelse af meddeleren samt en vurdering af hans pålidelighed.
Som det fremgår af bemærkningerne til retningslinierne, er det efter drøftelse med Rigspolitichefen og Politimesterforeningen besluttet, at skal føres i tilknytning til Politiets Efterforskningsstøtte Database (PED).
Det fremgår endvidere af pkt. 7 i udkastet til meddelelsen, at politiet som udgangspunkt skal udfærdige rapporter om enhver kontakt, der har været med en meddeler, og om enhver oplysning, denne har givet om kriminelle forhold. I pkt. 7.3. fastsættes det, at rapporterne skal indlægges i , som hver politikreds i henhold til punkt 8 skal oprette for hver meddeler.
Som nævnt i pkt. 8.1. i udkastet til meddelelsen føres meddelerakterne i politikredsene. Det er obligatorisk at føre meddelerfortegnelsen i PED, jf. pkt. 6, mens politikredsens ledelse derimod kan vælge, om meddelerakterne skal føres i PED, eller om politikredsen selv vil oprette et manuelt eller elektronisk system og føre meddelerakterne heri. Rigspolitichefen har som dataansvarlig myndighed for PED adgang til meddelerfortegnelserne i alle politikredse.
Rigsadvokatens arbejdsgruppe om meddelere har forudsat, at meddelerfortegnelsen er omfattet af undtagelsen i § 2, stk. 4, 2. pkt., i lov om behandling af personoplysninger.
På denne baggrund er det i pkt. 5.3. i retningslinierne vedrørende meddelere fastsat, at meddeleren på forespørgsel skal oplyses bl.a. om, at politiets ledelse informeres om samarbejdet med ham, samt at han vil blive optaget på en meddelerfortegnelse.
Det fremgår endvidere af de uddybende bemærkninger vedrørende pkt. 5.3. i Rigsadvokatmeddelelsen, at det er Rigsadvokatens opfattelse, at behandlingen af personoplysninger i meddelerfortegnelserne er omfattet af undtagelsen i § 2, stk. 4, 2. pkt., i lov om behandling af personoplysninger, hvilket indebærer, at der ikke er en pligt til på eget initiativ at give meddeleren oplysning om, at der sker registrering af, at han virker som meddeler for politiet.
Datatilsynet skal - efter at sagen har været drøftet i Datarådet - udtale følgende:
Det fremgår af persondatalovens § 2, stk. 4, 2. pkt., at bestemmelserne i lovens kapitel 8 og §§ 35-37 og § 39 ikke finder anvendelse på behandlinger, der foretages for politi og anklagemyndighed inden for det strafferetlige område.
Af de generelle bemærkninger til forslag til lov om behandling af personoplysninger (L 147) fremgår bl.a. (Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, s. 4017ff):
"4.2.5.3. Justitsministeriets forslag
…
Politiets og anklagemyndighedens behandling af oplysninger inden for det strafferetlige område
I sit høringssvar over betænkningen foreslår Rigsadvokaten, at undtagelsesreglen i udvalgets lovudkasts § 2, stk. 2, hvorefter reglerne om den registreredes rettigheder ikke finder anvendelse på domstolenes behandling af oplysninger inden for det strafferetlige område, også bør gælde for politiet og anklagemyndigheden.
Rigsadvokaten anfører, at politiets og anklagemyndighedens behandling af personoplysninger inden for det strafferetlige område - ligesom det er tilfældet med hensyn til domstolenes virksomhed - er reguleret i retsplejeloven. Rigsadvokaten bemærker i den forbindelse, at den sigtedes adgang til aktindsigt i en verserende straffesag reguleres af retsplejelovens § 745, stk. 1. Herefter har den sigtede adgang til - gennem sin forsvarer - at gøre sig bekendt med oplysningerne i straffesagen, medmindre forsvareren af hensyn til efterforskningen undtagelsesvis af politiet er pålagt ikke at videregive de oplysninger, som vedkommende har modtaget fra politiet, jf. § 745, stk. 4.
Endvidere anfører Rigsadvokaten, at bestemmelserne i udvalgets lovudkasts §§ 28 og 29 om den dataansvarliges oplysningspligt over for den registrerede er udtryk for en meget vidtgående udvidelse af gældende ret, der ikke direkte følger af direktivet. Rigsadvokaten finder, at undtagelsesbestemmelsen i lovudkastets § 30, stk. 2 - henset til oplysningernes karakter - i almindelighed må forventes at skulle bringes i anvendelse, og under alle omstændigheder på det indledende stadium af en efterforskning. Da bestemmelsen indebærer, at der skal foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, må bestemmelsen efter Rigsadvokatens opfattelse forventes at medføre en unødvendig og betydelig administrativ belastning af politiet og anklagemyndigheden. Rigsadvokaten finder derfor, at det bør overvejes i stedet at gøre en generel undtagelse med hensyn til oplysningspligten for så vidt angår politiets og anklagemyndighedens aktiviteter på det strafferetlige område, i hvert fald for så vidt angår de indledende stadier af en efterforskning.
Endelig anfører Rigsadvokaten, at den af udvalget foreslåede regel om den registreredes ret til, hvor vægtige grunde, der vedrører den pågældendes særlige situation, taler derfor, at gøre indsigelse mod visse former for lovlig behandling af oplysninger, også er en meget vidtgående udvidelse af gældende ret. I den forbindelse bemærker Rigsadvokaten, at heller ikke denne regel er en direkte følge af direktivet. Rigsadvokaten finder, at det - henset til oplysningernes karakter - i almindelighed ikke kan forventes, at der vil kunne gøres indsigelse mod politiets eller anklagemyndighedens behandling af oplysninger i forbindelse med behandlingen af en straffesag.
På baggrund af det, som Rigsadvokaten anfører, finder Justitsministeriet, at politiets og anklagemyndighedens virksomhed på det strafferetlige område bør undtages fra reglerne i lovforslagets kapitel 8 og §§ 35-37 og § 39 om henholdsvis den dataansvarliges oplysningspligt over for den registrerede og om den registreredes øvrige rettigheder.
Justitsministeriet finder derimod ikke, at der generelt bør gøres undtagelse med hensyn til den registreredes indsigtsret i behandlinger, der foretages for politiet og anklagemyndigheden inden for det strafferetlige område. Der bør i fremtiden - som efter den gældende registerlovgivning - i et vist omfang være adgang til indsigt i politiets og anklagemyndighedens edb-registre, herunder navnlig Det Centrale Kriminalregister.”
Rigsadvokaten har i sin notits om problemstillingen anført følgende begrundelse for, at § 2, stk. 4, 2. pkt., også omfatter politiets og anklagemyndighedens generelle virksomhed på det strafferetlige område:
”Formålet med politiets samarbejde med meddelere er at forebygge og bekæmpe kriminalitet ved, at politiet fra meddeleren modtager oplysninger om personer i det kriminelle miljø. En stor del af oplysningerne fra meddelere vedrører planlagt eller begået kriminalitet, der enten allerede er under efterforskning, eller som giver anledning til, at politiet indleder efterforskning.
Oplysningerne i meddelerfortegnelserne skal medvirke til, at politiets ledelse til enhver tid har et sådant overblik over politikredsens samarbejde med meddelere, at der foreligger grundlag for i forhold til oplysninger fra meddelere om konkrete strafbare forhold at træffe afgørelse om efterforskningsskridt m.v.
På den baggrund er det min opfattelse, at politiets samarbejde med meddelere og herunder behandlingen af oplysninger fra meddelere i en meddelerfortegnelse er omfattet af bestemmelsen i lov om behandling af personoplysninger § 2, stk. 4, 2. pkt., der omfatter ”behandlinger, der foretages for politi og anklagemyndighed inden for det strafferetlige område”.
Det bemærkes herved også, at der ikke er grundlag for at antage, at § 2, stk. 4, 2. pkt., i lov om behandling af personoplysninger skal forstås således, at bestemmelsen kun omfatter behandlinger, der finder sted som led i politiets og anklagemyndighedens efterforskning af konkrete sager på det strafferetlige område. Det er således min opfattelse, at § 2, stk. 4, 2. pkt., også omfatter politiets og anklagemyndighedens generelle virksomhed på det strafferetlige område, der ikke nødvendigvis er knyttet til efterforskningen af én eller flere bestemte sager.
Der kan i den forbindelse henvises til ordlyden af bestemmelsen i § 2, stk. 4, 2. pkt. Bestemmelsens anvendelsesområde er således fastlagt ved anvendelsen af formuleringen ”inden for det strafferetlige område”, og ikke ved udtrykket ”sager inden for strafferetsplejen”, der anvendes i offentlighedslovens § 2, stk. 1, 1. pkt.
Forarbejderne fører efter min opfattelse heller ikke til, at der bør anlægges en indskrænkende fortolkning af bestemmelsens ordlyd.
Der kan i den forbindelse bl.a. peges på, at afsnittet i lovforslagets almindelige bemærkninger om den fortsatte adgang til indsigt i politiets og anklagemyndighedens edb-registre efter sit indhold må bygge på den forudsætning, at § 2, stk. 4, 2. pkt., også omfatter generelle sager på ”det strafferetlige område”.
Heller ikke de specielle bemærkninger til bestemmelsen indeholder efter min opfattelse grundlag for at antage, at udtrykket ”inden for det strafferetlige område” skal forstås snævrere end sin ordlyd.”
På den baggrund finder Rigsadvokaten, at den behandling af personoplysninger, som vil finde sted i meddelerfortegnelserne, er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 4, 2. pkt., således at bl.a. lovens kapitel 8 om oplysningspligt, og herunder lovens §§ 28 og 29, ikke finder anvendelse i forhold til meddelerfortegnelserne.
Det er Datatilsynets opfattelse, at undtagelsen i § 2, stk. 4, 2. pkt., ikke kan antages at omfatte alene den behandling af personoplysninger, der foretages for politi og anklagemyndighed i umiddelbar tilknytning til efterforskningen af en konkret straffesag. Datatilsynet kan således tilslutte sig Rigsadvokatens opfattelse, hvorefter § 2, stk. 4, 2. pkt., også må antages at omfatte databehandling i forbindelse med politiets og anklagemyndighedens virksomhed af mere generel karakter på det strafferetlige område.
Datatilsynet har herved i lighed med Rigsadvokaten lagt vægt på, at bestemmelsens anvendelsesområde er formuleret som ”inden for det strafferetlige område”, og f.eks. ikke ved udtrykket ”sager inden for strafferetsplejen”. Dette forhold sammenholdt med beskrivelsen af, hvilket formål og indhold politiets anvendelse af meddelere har, taler efter Datatilsynets opfattelse for, at behandlingen sker som led i politiets virksomhed med at forebygge, efterforske og forfølge strafbare forhold og dermed virksomhed inden for det strafferetlige område.