Journalnummer: 2012-211-0038
1. Resumé
Datatilsynet vender hermed tilbage til sagen, hvor klager K har klaget over Taxa T’s behandling af klagers personoplysninger i forbindelse med GPS-overvågning af klagers hyrevogn.
Datatilsynet finder samlet set, at Taxa T’s GPS-overvågning efter omstændighederne må vurderes til ikke at leve op til kravet om proportionalitet i persondatalovens § 5, stk. 3.
Datatilsynet finder endvidere at Taxa T har handlet i strid med persondatalovens § 29, da klager ikke har modtaget information om den foretagne GPS-overvågning i overensstemmelse med persondatalovens regler.
Samlet set finder Datatilsynet det skete beklageligt.
En nærmere sagsfremstilling og redegørelse følger nedenfor.
2. Sagsfremstilling
2.1.
Det fremgår af sagen, at Taxa T foretager GPS-overvågning af alle tilmeldte hyrevogne under Taxa T, herunder klagers hyrevogn.
Det fremgår endvidere af sagen, at GPS-overvågningen foregår ved, at vognens position lagres, når Taxa T sender en tur ud til vognen. Hvis føreren af vognen ikke kører ud på den adresse, som den er sendt ud til, eller hvis føreren melder forgæves tur fra en anden position end den, hvor vognen er sendt til, afsløres dette af systemet ved næste taxameterstart. Desuden er det er krav fra Taxa T’s kontraktskunder, at alle vogne skal sende GPS positioner til centralen hvert minut.
Af sagen fremgår, at Taxa T har afholdt et vognmandsmøde den 23. september 2009 for alle Taxa T2’s vognmænd om disse kontrolfunktioner og et tilsvarende møde for alle vognmændene i Taxa T3 en uge senere. Endvidere har kontrolfunktionerne været omtalt i Taxa T’s blad i august 2009, hvoraf bl.a. følgende fremgår:
”Kontrolsummering
Vi har nu mulighed for, at trække en indekseret statistik ud på afvigelserne i henhold til kontrolfunktionerne. Data omhandlende afvigelser i forholdt til tildelte ture, er nu tilgængelige og kan udlæses i et Excel ark. Det betyder, at vi har meget nemt ved at lave statistik på overtrædelserne i forhold til udstukne regler. Vi har endnu ikke praktiseret eller anvendt disse data til indberetninger. Det er hensigten at sætte hele maskineriet i gang efter, at alle fører har haft mulighed for at deltage i et informationsmøde.”
Klager har oplyst, at GPS-overvågningen er sket uden klagers viden.
Endelig fremgår det af sagen, at klager på et møde den 4. april 2011 hos Taxa T blev bedt om at redegøre for en række registreringer af klagers færden som vognmand, som Taxa T havde indsamlet det seneste år forud for mødet.
2.2. Klagers bemærkninger
Klager har anført, at det ikke er en del af kontrakten mellem klager og Taxa T, at der må gemmes oplysninger om klagers kørsel.
Klager har endvidere anført, at klager som selvstændig vognmand burde skulle give tilladelse til, hvilke data, der må registreres om klagers virksomhed. Klager har anført, at hverken klager eller klagers chauffører på intet tidspunkt har givet tilladelse til registreringen af forhold vedrørende fysiske opholdssteder.
Klager har oplyst, at der på et vognmandsmøde blev gjort opmærksom på, at registrerede kørselsdata ville blive brugt ved klager og overfald, men at det ikke blev nævnt, at data ligeledes ville blive brugt til generel kontrol af kørsel.
Klager har oplyst, at taxakørsel ikke kun foregår via et bestillingskontor, idet der også kan ske opsamling af såkaldte vinkekunder, der ikke har foretaget forudgående opkald til bestillingskontoret, eller kørsel for kunder, der samles op på taxa-holdepladser.
Klager har videre anført, at Taxa T ikke kun anvender de registrerede kørselsdata til at behandle kundeklager og alarmer, men ligeledes for at holde øje med enkeltpersoners generelle kørsel, hvilket efter klagers vurdering er i strid med lovgivningen.
2.3. Taxa T´s bemærkninger
Dansk Taxi Råd (herefter ” rådet” ) har på vegne af Taxa T oplyst, at formålet med overvågningen og registreringen af vognens position mv. er at effektivisere bestillingscentralen, således at bestillingspersonalet via registreringen hurtigt kan se, hvor ledige vogne i nærheden af en kunde befinder sig.
Formålet med overvågningen er ifølge rådet endvidere, at Taxa T med overvågningen hurtigere kan afgøre kundeklager, uden at den pågældende vognmand eller chauffør, som har udført kørslen, nødvendigvis involveres i klagebehandlingen. Derudover kan Taxa T i en alarmsituation straks se, hvor vognen, der har slået alarm, befinder sig, og hvor den har været og er på vej hen.
Rådet har desuden oplyst, at Taxa T’s formål med overvågningen er at iagttage reglerne i henholdsvis taxibekendtgørelsen og bogføringsloven. Ifølge rådet kan Taxinævnet efter taxibekendtgørelsen forlange indsendelse af budget og regnskab til godkendelse, og efter bogføringsloven er Taxa T forpligtet til at opbevare relevant regnskabsmateriale i 5 år.
Rådet har videre oplyst, at Taxa T opbevarer oplysninger om de økonomiske forhold ved kontoture i 5 år. GPS-positioner opbevares i en periode, hvorefter registreringerne reduceres i mængde for yderligere opbevaring i en periode, og efter udløb af denne periode slettes de helt.
Rådet har anført, at klager er blevet informeret om overvågningen ved afholdte vognmandsmøder i september 2009, ved oplysninger i Taxa T’s blad fra august 2009 samt ved omtale ved de seneste års generalforsamlinger.
Rådet har endvidere anført, at Taxa T ved de afholdte informationsmøder har oplyst, at udstyret først og fremmest er nødvendigt, fordi mange af Taxa T’s store kunder, f.eks. kommuner og trafikselskaber, stiller krav om dette. På møderne blev endvidere oplyst, at Taxa T ikke systematisk vil bruge GPS-systemet til at overvåge de tilknyttede biler, dog vil Taxa T i konkrete tilfælde bruge systemet til at underbygge eventuelle sager, hvor Taxa T har mistanke om, at vogne udfører kørsel udenom bestillingskontoret (”lommeture” ), eller i tilfælde af kundeklager.
Endelig har rådet oplyst, at Taxa T hidtil har været af den opfattelse, at vognmandens aftaleindgåelse ved tilmelding til bestillingskontoret og tilmelding til Taxa T’s kontoaftaler er en accept fra vognmandens side om, at der efterfølgende foregår en registrering af turene.
2.4. Relevante bestemmelser i lov om taxikørsel mv. og bekendtgørelse om taxikørsel mv.
Efter § 10 i lov om taxikørsel påhviler det i kommuner, hvor antallet af taxibevillinger er fastsat til 10 eller derover, bevillingshaverne at oprette eller tilslutte sig et bestillingskontor og deltage i de foranstaltninger til fremme af en passende betjening af offentligheden, som kommunalbestyrelsen pålægger bestillingskontoret at etablere. Efter lovens § 11 kan en bevillingshaver – hvis der ikke er tale om en egentlig overtrædelse af taxilovgivningen - af bestillingskontorets ledelse pålægges en disciplinærbod, hvis den pågældende 1) udebliver fra en vagt uden lovligt forfald, 2) undlader at deltage i eller medvirke til andre foranstaltninger, som bestillingskontoret etablerer af hensyn til betjening af offentligheden, eller 3) på anden måde udviser en optræden, der er ødelæggende for samarbejdet mellem de tilsluttede bevillingshavere.
Oprettelse og drift af et bestillingskontor skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 18 i bekendtgørelse om taxikørsel mv. Godkendelse sker på en række betingelser, herunder at bestillingskontoret på kommunalbestyrelsens forlangende indsender kontorets regnskab og budget til godkendelse samt dokumenterer omfanget af kontorets aktiviteter ved indsendelse af ordresedler og døgnrapporter, jf. § 18, stk. 5, nr. 5. I tilfælde, hvor en tilsluttet tilladelsesindehaver ikke opfylder vilkårene for tilslutningen til og benyttelse af bestillingskontoret, skal bestillingskontoret give kommunalbestyrelsen meddelelse herom, jf. § 18, stk. 5, nr. 6.
Vilkårene for tilladelsesindehaverens tilslutning til bevillingskontoret skal fremgå af en vedtægt, som er godkendt af kommunalbestyrelsen, jf. § 18, stk. 6. Ledelsen af bestillingskontoret kan ekskludere en tilladelsesindehaver, der groft eller gentagne gange har overtrådt vedtægten for bestillingskontoret, jf. § 23, stk. 1, i bekendtgørelsen.
Det fremgår endvidere af § 35, stk. 3, i taxibekendtgørelsen, at føreren af en taxi, der er tilsluttet et bestillingskontor, ikke uden om bestillingskontoret må udføre bestillinger på kørsel, hvor køretøjet skal afhente kunden på et bestemt sted. Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 41 i bekendtgørelsen.
3. Datatilsynet skal herefter udtale følgende:
3.1. Persondatalovens anvendelsesområde
Persondataloven1 gælder ifølge lovens § 1, stk. 1, for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Ved “ personoplysninger” forstås ifølge lovens § 3, nr. 1, enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den registrerede).
Det er Datatilsynets opfattelse, at der sker behandling af personoplysninger, når der foretages registrering af en vogns færden i et GPS-system.
3.2. Persondatalovens behandlingsregler
3.2.1.
Persondatalovens § 5 indeholder en række grundlæggende principper for den dataansvarliges behandling, herunder indsamling, ajourføring, opbevaring m.v. af oplysninger. Disse krav skal altid være opfyldt.
Det følger således af § 5, stk. 1, at oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Det betyder ifølge lovens forarbejder, at behandlingen skal være rimelig og lovlig. Endvidere fremgår det, at en rimelig behandling bl.a. forudsætter, at registrerede personer kan få kendskab til en behandlings eksistens og, når der indsamles oplysninger hos dem, kan få nøjagtige og fyldestgørende oplysninger med hensyn til de nærmere omstændigheder ved indsamlingen, jf. lovens §§ 28 og 29 om oplysningspligt.
Af § 5, stk. 2, følger, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål.
Af § 5, stk. 3, følger, at oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelsen af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.
Der gælder således et princip om god databehandlingsskik, samt et sagligheds- og proportionalitetsprincip ved behandlingen af personoplysninger.
Udover at GPS-overvågningen skal opfylde de grundlæggende principper i persondatalovens § 5, skal der findes en behandlingshjemmel i persondatalovens §§ 6, 7 eller 8 afhængig af, hvilke typer oplysninger der er tale om.
Behandling af almindelige ikke-følsomme oplysninger, herunder f.eks. oplysninger om en hyrevogns GPS-positioner, skal ske i overensstemmelse med persondatalovens § 6, stk. 1. Behandling kan herefter bl.a. ske, hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke hertil, jf. § 6, stk. 1, nr. 1, eller hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse, jf. § 6, stk. 1, nr. 7.
3.2.2.
Datatilsynet finder ud fra det i sagen oplyste at måtte lægge til grund, at GPS-overvågningen bl.a. har til formål at effektivisere bestillingscentralens daglige arbejde, idet ledige vogne kan lokaliseres hurtigt og nemt, at effektivisere behandlingen af kundeklager, idet rigtigheden af en kundes påstand om kørsel af omveje nemt kan undersøges, og at sikre hurtig reaktion i alarmsituationer.
Sådan som sagen foreligger oplyst, må Datatilsynet endvidere lægge til grund, at GPS-overvågningen hos Taxa T er blevet brugt til at overvåge klagers færden.
Datatilsynet har herved lagt vægt på det af klager oplyste om, at ledelsen i Taxa T har anvendt registreringer fra GPS-overvågningen til at konfrontere klager med klagers færden i forbindelse med mistanke om kørsel uden om bestillingskontoret.
Det er umiddelbart Datatilsynets opfattelse, at en sådan brug af oplysningerne fra GPS-overvågning efter omstændighederne må antages at leve op til kravet om proportionalitet i persondatalovens § 5, stk. 3.
Datatilsynet finder endvidere, at Taxa T ved at behandle oplysninger fra GPS-overvågningen forfølger en berettiget interesse, og at hensynet til de registrerede chauffører ikke overstiger denne interesse, jf. persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7.
Efter Datatilsynets opfattelse bør systemet imidlertid indrettes på en sådan måde, at der kun foretages GPS-overvågning af vognmanden, når denne er på vagt.
Datatilsynet lægger i den forbindelse navnlig vægt på det oplyste om forholdet mellem bestillingskontor og bevillingshaver og på, at GPS-overvågningen er konstant, dvs. vognmændene og chaufførerne overvåges også, når de holder pause eller befinder sig hjemme. Dette er efter Datatilsynets opfattelse ikke i overensstemmelse med kravet i persondatalovens § 5, stk. 3, hvoraf det følger, at oplysninger, som behandles, ikke må omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af formålet.
Datatilsynet finder det beklageligt, at overvågningen ikke lever op til kravene i persondatalovens § 5.
Datatilsynet har på den baggrund henstillet til Taxa T, at systemet indrettes på en sådan måde, at GPS-overvågningen ikke er konstant, men udelukkende finder sted, når vognmanden er på vagt.
3.3. Oplysningspligt
3.3.1.
Persondataloven indeholder i §§ 28-29 generelle regler om oplysningspligt over for de registrerede. Formålet med reglerne er dels at sikre, at de registreredes beslutning om at afgive oplysninger om sig selv træffes på et pålideligt faktuelt grundlag med hensyn til en række nærmere beskrevne forhold, dels at skabe større gennemsigtighed og overblik vedrørende personregistreringer.
Når oplysningerne ikke indsamles hos den registrerede, påhviler det ifølge persondatalovens § 29, stk. 1, den dataansvarlige at give den registrerede meddelelse om bl.a. formålene med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt, samt alle yderligere oplysninger, der under hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder oplysningerne er indsamlet, er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interesser.
Efter bestemmelsen i § 29, stk. 2, gælder bestemmelsen i stk. 1 ikke, hvis den registrerede allerede er bekendt med de nævnte oplysninger, eller hvis registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt er fastsat ved lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Bestemmelsen i § 29, stk. 1, gælder endvidere ifølge § 29, stk. 3, ikke, hvis underretning af den registrerede viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig.
Med udtrykket uforholdsmæssigt vanskelig fastsættes det, at der gælder et proportionalitetsprincip ved vurderingen af, om meddelelse, som foreskrevet i lovens § 29, stk. 1, skal gives.
3.3.2.
Datatilsynet finder, at underretning af vognmændene i Taxa T ikke kan anses for at være uforholdsmæssig vanskelig, jf. persondatalovens § 29, stk. 3. Datatilsynet lægger herved vægt på, at det vil være relativt enkelt at give hver enkelt vognmand underretning om de i § 29, stk. 1, nævnte oplysninger.
Datatilsynet må lægge til grund, at klager har haft mulighed for at få information om Taxa T’s kontrolfunktioner i form af GPS-overvågning på vognmandsmøder afholdt i september 2009. Tilsynet må imidlertid også lægge til grund, at klager ikke selvstændigt er blevet informeret om formålene med overvågningen, herunder at registreringerne fra GPS-systemet ville kunne blive brugt af Taxa T til at kontrollere klagers færden på mistanke om kørsel uden om bestillingskontoret.
Efter Datatilsynets opfattelse burde Taxa T således have givet hver enkelt vognmand udtrykkelig information om formålene med GPS-overvågningen, herunder at registreringer fra GPS-systemet i konkrete situationer vil kunne blive anvendt til at kontrollere vognmandens færden, samt eventuelt andre oplysninger, som kunne være relevante for vognmanden, jf. herved persondatalovens § 29, stk. 1, og § 5, stk. 1.
Datatilsynet finder det på den baggrund beklageligt, at informationen ikke blev givet i overensstemmelse med persondatalovens regler.
Datatilsynet har på den baggrund henstillet over for Taxa T, at Taxa T snarest muligt opfylder oplysningspligten over for vognmændene, såfremt dette ikke allerede er sket.
4. Afsluttende bemærkninger
Datatilsynet foretager sig herefter ikke yderligere i anledning af din klage.
Datatilsynet skal beklage den meget lange sagsbehandlingstid, der skyldes et overordentlig stort sagsantal i tilsynet.
1 Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer